Pædagog/SSA til Specialtilbuddet Koktvedstien i Frederikshavn

Har du en pædagogisk eller en sundhedsfaglig uddannelse, har du lyst til at arbejde inden for det specialiserede socialområde og motiveres du af at kunne bruge dine kompetencer bredt? 

  • Så send en ansøgning til Specialtilbuddet Koktvedstien i Frederikshavn. 

Specialtilbuddet Koktvedstien er en del af Center for Handicap og Psykiatri

Koktvedstien er et specialiseret botilbud til 17 borgere med varigt og betydeligt nedsat funktionsevne, som har brug for en døgndækket individuel og særligt tilrettelagt social- og specialpædagogisk indsats. 

Målgruppen består af mennesker med udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelse og eventuelt fysisk funktionsnedsættelse. Det er en målgruppe med forskellige behov og forudsætninger, og der er således mulighed for et varieret arbejdsliv med forskellige grader af specialisering. 

Som medarbejder på Koktvedstien er der behov for, at du; 

  • Arbejder struktureret og har forståelse for borgernes behov for struktur, forudsigelighed og genkendelighed 
  • Arbejder forebyggende og konfliktnedtrappende, er bevidst om affektsmitte og vigtigheden af et roligt nervesystem 
  • Kan bevare og udstråle ro og overblik, ikke mindst i tilspidsede situationer 
  • Er fagligt nysgerrig og er i stand til at reflektere over egen praksis 
  • Ser pårørendesamarbejdet som en ressource
  • Bidrager positivt til vores fælles arbejdsmiljø 
  • Er tydelig i din kommunikation og opmærksom på alle brugbare kommunikationsformer

Det er en fordel, at; 

  • Du har erfaring med målgruppen
  • Skriftlighed og dokumentation falder dig naturligt

Vi kan tilbyde dig en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling af tilbuddet som helhed. Der lægges stor vægt på medarbejderinddragelse, herunder hvordan den enkelte medarbejders kompetencer kan udnyttes i tilbuddet som helhed. Vi skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø, hvor der bl.a. er mulighed for at arbejde tværfagligt, få faglig sparring af erfarne kollegaer og ledelse samt supervision i teams. 

Ved opstart vil du være i oplæring i det hus eller hos den borger, du skal arbejde med, ligesom der vil være introforløb for nyansatte medarbejdere. 

Der arbejdes i skiftende vagter og faste weekendrul, ligesom arbejde på helligdage kan forekomme.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Vibeke Müller på mail vimu1@frederikshavn.dk eller telefon 30 76 38 48. Ved forudgående aftale er det også muligt at komme forbi Koktvedstien til et oplysende møde. 

Vi inviterer løbende potentielle kolleger til samtale – sidste ansøgningsfrist den 15. januar 2025. 
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest før ansættelse. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Vibeke Müller Faglig leder
Telefonnummer: 30763848
Tiltrædelse: 1. februar 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Koktvedparken, 1, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498