Dagtilbud og Beskyttet Beskæftigelse i Frederikshavn Kommune er i gang med en spændende udviklingsproces. Vi arbejder målrettet med at udvikle fremtidens dagtilbud, hvor meningsfuld beskæftigelse, fællesskaber og den enkelte borgers ressourcer er i centrum.
Vi søger pr. 1. november en pædagogisk medarbejder til en fast stilling i vores enkeltmandstilbud på Gimle i Frederikshavn.
Stillingen kan være på 35 eller 37 timer om ugen, afhængigt af hvad der passer bedst til dig.
Når du søger stillingen, bedes du skrive, om du ønsker 35 timer på Gimle eller 37 timer fordelt mellem Gimle og Koktvedparken.
Gimle er et dagtilbud med plads til omkring 90 borgere med forskellige behov, interesser og funktionsniveauer. På Gimles 1. sal har vi et enkeltmandstilbud, hvor du bliver en del af et lille team omkring en ung mand med autisme og kognitive funktionsnedsættelser.
Borgeren har en 2:1-normering og profiterer af en hverdag med høj grad af struktur, genkendelighed og faste rutiner. Derfor søger vi en medarbejder, der trives med tydelige rammer, har et roligt nervesystem og kan skabe tryghed gennem relationen.
Stillingen er aktuelt forankret i enkeltmandstilbuddet på Gimle. Da vi er midt i en udviklingsproces på tværs af Dagtilbud og Beskyttet Beskæftigelse, kan organisering og fysiske rammer ændre sig over tid. Vi søger derfor en medarbejder, der trives på en arbejdsplads, hvor udvikling og nytænkning er en naturlig del af hverdagen.
Du bliver en vigtig del af borgerens hverdag og vil blandt andet skulle:
Har du erfaring med målgruppen, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er fagligt nysgerrig og motiveres af at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgeren.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og er optagede af at udvikle vores praksis.
Vi tilbyder blandt andet:
Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, heraf 2 timer om ugen på Koktvedparken. Et lavere timetal er også en mulighed, dog minimum 35 timer om ugen.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse.
Konstitueret faglig leder Pernille Brandt, tlf. 29 31 35 31, eller leder Vibeke Lund Hagensen, tlf. 24 37 24 03.
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. oktober 2026.