Social og Sundhedshjælper i fortrinsvis dagvagt

Vil du være med til at sætte dagsorden for fremtidens Sundheds – og Omsorgspladser, så søger vi nye kollegaer til Kastaniegården

Vi søger en udviklingsorienteret, faglig og stærkt forankret Social og Sundhedshjælper til fortrinsvis dagvagt 

Har du stor interesse i den rehabiliterende tankegang samt forebyggelse, og har du lyst til at arbejde i et varieret og spændende miljø, med stort borgerflow og udfordrende sundhedsfaglige opgaver, så er det nu du skal slå til.

Kastaniegården er for nuværende et Pleje- og rehabiliteringssted med 33 midlertidige pladser. Kastaniegården modtager borgere til nærmere afklaring af plejebehov, rehabilitering og sundhedsfaglige observationer samt indsatser 

Som led i sundhedsreformen virksomhedsoverdrages denne stilling fra Frederikshavn Kommune til Region Nordjylland pr. 1. januar 2027.

Når du søger stillingen, bliver du derfor en del af et fagligt område, som fra 2027 skal være med til at udvikle og drive de nye sundheds- og omsorgspladser i Region Nordjylland. Du får mulighed for at være med fra begyndelsen og bidrage til udviklingen af et nyt sundhedstilbud med fokus på et nært, sammenhængende og rehabiliterende tilbud til borgerne.

Du kan læse mere om, hvad virksomhedsoverdragelsen betyder for din ansættelse, her: https://rn.dk/Til-sundhedsfaglige/Sundhed/Sundhedsrefom-i-Region-Nordjylland/Sundhedsreform-opgaveflyt

Vi kan tilbyde dig :

  • Et fagligt forankret miljø med vores borgere i centrum
  • En arbejdsplads hvor tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø er i højsæde
  • Gode muligheder for at udvikle egne kompetencer
  • Faglig sparring
  • En mulighed for at præge fremtidens Sundhedsvæsen

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer i blandede vagter fortrinsvis dag/aften med weekend hver tredje weekend i dagvagt. Vi er meget åbne overfor at med inddrage dig i din arbejdstidstilrettelæggelse. Ansættelses hurtigst muligt, senest d 1. December

Du kommer til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem social- og sundheds hjælpere, Social- og sundhedsassistenter, læge, ernæringsassistent, husassistenter, elever, fys og - ergoterapeuter samt  sygeplejersker. På Kastaniegården er vi hinandens forudsætninger for at lykkes med opgaven.

Vi søger en kollega der:

  • Er fagligt velfunderet og brænder for arbejdet med vores beboere.
  • Kan arbejde selvstændigt, og er en aktiv medspiller i et tværfagligt samarbejde.
  • Er bevidst om vigtigheden af sundhedsfaglig dokumentation 
  • Kan medvirke til kompetenceudvikling, undervisning og supervision til kollegaer og være en god rollemodel.
  • Arbejder forebyggende bl.a. gennem tidlig opsporing, tværfaglig triage og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Trives i et foranderligt miljø, hvor opgaverne er mangeartede.
  • Er god til at bevare roen og overblikket, også i situationer med mange opgaver og høj kompleksitet.
  • Bidrager til udvikling af det faglige miljø og implementering af ny viden og udviklingstiltag.

Du sætter trivslen i højsædet og lægger an til en åben, ærlig og direkte dialog. Du har lyst og mod på, at være en del af det arbejde der ligger foran os med at skabe et sammenhængende og nært sundhedsvæsen for vore borgere.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Inden ansættelse skal der fremvises straffeattest, ligesom vi efter aftale indhenter referencer.

Vi håber, du kan se dig selv i ovenstående og glæder os til at høre fra dig. 
Har du spørgsmål til din kommende hverdag, er du meget velkommen til at kontakte leder Maria Brink Pluszek på 98 45 51 09 eller mapl@frederikshavn.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Maria Brink Brink Pluszek Leder
Telefonnummer: 29486390
Tiltrædelse: 1. december 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Arenfeldtsgade, 22, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498