Social- og sundhedshjælper til Dybvad og Østervrå hjemmepleje i aftenvagt

Er du social- og sundhedshjælper og går du med tanker om at prøve nye udfordringer - har vi et spændende job til dig i Dybvad og Østervrå hjemmepleje 

Har du lyst til at prøve at arbejde i en hjemmeplejegruppe i et landdistrikt, så kan vi pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter, tilbyde dig en stilling som social og sundhedshjælper i Dybvad afdelingen. Der er weekendvagt hver 2. weekend. 

Bliv en del af en arbejdsplads i rivende udvikling med gode muligheder for at udvikle dine kompetencer.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer i aftenvagt, men der vil være mulighed for at aftale andet timeantal. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer som er både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og afløsere. Vi har også elever i hjemmeplejen og vægter et arbejdsmiljø hvor der er plads til læring. 

Dybvad Hjemmepleje dækker et større geografisk område omkring Dybvad, Syvsten, Præstbro, Voerså og Lyngså. Der er base på Dybvad Ældrecenter. 

Vi tilbyder en spændende stilling
Hvor vi forventer at du kan varetage den personlige pleje og praktiske hjælp hos vores borgere, samt tage fagligt ansvar og være sparringspartner for dine kollegaer.

Vi dokumenterer i Cura efter fællessprog 3 metoden, hvor vi forventer at du efter oplæring har kompetencer til at dokumentere dine observationer.  

Vi er en gruppe medarbejdere, der vil det gode arbejdsmiljø og vi hjælper hinanden i hverdagen. Vi sætter trivslen i højsædet og vægter en åben og direkte dialog. Vi forventer at du vil udvise stor fleksibilitet. Vi er en organisation i evig forandring, og vi vælger at se muligheder for personlig udvikling i dette frem for begrænsninger.

Vi foretrækker at du har erfaring fra lignende stilling, men dette er dog ikke et krav. Du vil blive tildelt en mentor og få et introduktionsforløb, der er tilpasset dine kvalifikationer.

Praktiske informationer

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. 

Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Du kan få flere oplysninger om stillingen på hverdage hos leder Johanne Olsen på 29282558.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Johanne Olsen Leder
Telefonnummer: 29282558
Tiltrædelse: 1. juni 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Ålborgvej, 430A, 9352, Dybvad

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498