Medarbejdere til Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune

I Center for Handicap og Psykiatri arbejder vi målrettet på at tilpasse vores tilbudsvifte, så den står mål med borgernes behov i Frederikshavn Kommune. 

I den forbindelse søger Socialpsykiatrien i Frederikshavn 2 ergoterapeuter, pædagoger eller social- og sundhedsassistenter med interesse og erfaring med indsatser på det specialiserede socialpædagogiske område til et nyt samværstilbud beliggende i Skansegade 12 C i Frederikshavn midtby. Stillingerne er på fuld tid og det nye samværstilbud kommer organisatorisk til at høre under Frederikshavn Støttecenter og dennes ledelse. 

Målgruppen for det nye samværstilbud er borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, udsatte borgere samt borgere med sociale problematikker.             

Det nye samværstilbud i Skansegade forankres ud fra det mindset, at vi i Frederikshavn Kommune ønsker at videreudvikle hvad fremtidens aktivitets- og samværstilbud kan indeholde. Derfor søger vi medarbejdere, som er omstillingsparate, innovative og udviklingsorienterede, da man som medarbejder i det nye tilbud- i samarbejde med kollegaer, ledelse og borgere- skal være med til at sætte rammerne for det nye tilbud.

Som medarbejder i vores nye samværstilbud vil du skulle arbejde ud fra en bred socialpædagogisk indsats, hvor der arbejdes med den anerkendende tilgang, fokus på recovery-orienteret rehabilitering og tanken om et forpligtende arbejdsfællesskab. Formålet med indsatsen er, at borgeren bevarer eller forbedrer sit funktionsniveau, så borgeren oplever en forbedret livskvalitet. Borgeren deltager og øver sig i socialisering og samvær med andre. I indsatsen samarbejdes der om egenomsorg, relationer, socialisering, kommunikation, sundhed, træning i ADL, samfundsliv og brugen af lokale tiltag og samfund.

Som medarbejder i Socialpsykiatrien i Frederikshavn vil du blive tilknyttet Frederikshavn Støttecenter, som er base for 36 fagligt dygtige medarbejdere, Sosu-elever, pædagogstuderende samt ledelse. Arbejdet i Socialpsykiatrien er forankret i recoverytankegangen om at ”komme sig” af sin psykiske sygdom, og med en målsætning om den mindst muligt indgribende indsats, hvor der leveres de rette indsatser med den rette effekt til den enkelte borger 

Det daglige arbejde i Socialpsykiatrien i Frederikshavn er forankret i Servicelovens:

  • Lov om aktivitets- og samværstilbud. Tilbuddet er pt. forankret på både Kalkværksvej 7 og Skansegade 12 C.
  • § 85 omhandlende bostøtte til borgere i eget hjem. Her er målgruppen borgere med psykiatriske diagnoser samt borgere med varige funktionsnedsættelser
  • § 85a Housing First
  • § 82-b som er tidsbegrænsede bostøtte indsatser
  • § 82-a som er de gruppebaserede indsatser
  • § 99 SKP- medarbejdere, som er kommunes opsøgende funktion til de allermest, udsatte borgere
  • Implementering af peers uddannelse med vores egne undervisere 
  • Derudover har Det sociale Pitstop, som er et åbent rådgivningstilbud til borgere i Frederikshavn Kommune, også base på støttecentret. Tilbuddet drives i et tæt samarbejde med Socialenheden som er myndighed på området.

Stillingerne er primært med ansættelse som medarbejdere i vores samværstilbud, men der skal forventes et overlap ift. de øvrige indsatser i Serviceloven som er nævnt ovenfor. 

Om dig.

At bringe ”Borgeren i centrum” er en vision, som du befinder dig særdeles godt med, og du forstår vigtigheden af at man som medarbejdere og ledelse arbejder ud fra et professionelt udgangspunkt, hvor det faglige fokus er på at fremme den enkelte borgers mulighed for at leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. 

Du er et menneske, hvis ordentlighed og rummelighed er til at få øje på. Du er engageret, fagligt nysgerrig og god til at skabe en høj grad af tillid, faglig stolthed og fælles retning. Dine relationskompetencer er gode og du har evnen til at samarbejde med forskellige samarbejdspartnere såvel interne som eksterne. Du vægter trivsel og det gode arbejdsmiljø højt og ser flerfaglighed, som en nødvendighed i forhold til at kunne levere en indsats med effekt til den enkelte borger. Du har humoristisk sans og har let til smil i en hverdag, der til tider kan stille høje følelsesmæssige krav. 

Vi søger en medarbejder der: 

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund, der kan understøtte arbejdet i Socialpsykiatrien
  • Du skal kunne samarbejde og motivere borgeren ud fra kommunens værdigrundlag
  • Kan arbejde systematisk og struktureret efter gældende paragraffer
  • Har evnen til at arbejde fleksibelt i teams såvel som individuelt
  • Har et positivt helhedsorienteret menneskesyn
  • Har gode samarbejdsevner og gerne erfaring med socialpsykiatriområdet
  • Har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt, er tillidsfuld og formår at agere i en uforudsigelig hverdag, hvor der kan være flere bolde i luften
  • Har en faglig tilgang mundtligt såvel som skriftligt og kan dokumentere på et fagligt niveau. Vi arbejder i Cura og har du kendskab til dette vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Dog skal du være indstillet på at daglig dokumentation er en del af arbejdsopgaven og du skal derfor have flair for at arbejde med IT

Vi tilbyder: 

  • En udfordrende hverdag med borgerbesøg, samtaler, aktiviteter, administrative opgaver, praktiske opgaver samt ad hoc-opgaver
  • Et selvstændigt job med stort egetansvar og indflydelse på egne opgaver og metodefrihed ud fra recovery tankegangen om at komme sig
  • 37 timers stilling med primær arbejdstid mellem 8.00 til 16.00. Der kan forekomme weekend/ helligdag- og aftenvagter
  • Et team med dygtige stolte og motiverede kollegaer, herunder et solidt fagligt og kollegialt fællesskab
  • Faglig supervision med ekstern superviser
  • Et godt arbejdsklima i en dynamisk, travl og glad hverdag

Socialpsykiatrien i Frederikshavn er forankret i afdeling for Socialpsykiatri og Rusmiddelbehandling i Center for Handicap og Psykiatri (CHP) 

Frederikshavn Støttecenter er et af kommunens tre støttecentre som ligger på Adressen Kalkværksvej 7, 9900 Frederikshavn.

Interesseret? 

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 25. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 13/14.

Samtalerunden vil starte fra kl. 9.00 og frem. Ved indkaldelse til samtale vil man blive kontaktet telefonisk. 

Ønsker du yderlige oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte John Markussen, leder af Støttecenter Frederikshavn på jmar@frederikshavn.dk eller på telefon 40482604.

Ansættelse:

Tiltrædelse 1. maj 2025.

Stillingerne er på 37 timer.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og individuel forhandling

Der indhentes reference samt straffeattest inden ansættelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
John Markussen Socialpædagog
Telefonnummer: 40482604
Tiltrædelse: 1. maj 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Kalkværksvej 7, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498