Frivillig- og handicapbeskæftigelseskoordinator til det specialiserede socialområde!

Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du har en koordinerende og brobyggende funktion i forhold til aktiviteter og fællesskaber i civil- og lokalsamfundet? Kan du bringe kommunen, lokale virksomheder og frivillige kræfter sammen i et tættere samarbejde, så der kan udvikles mere bæredygtige og fleksible tiltag for borgere med handicap og psykisk sårbarhed? Hvis du kan se potentialet i dette, og har du gode samarbejdsevner, så kan du være godt på vej til et spændende job i Frederikshavn Kommune!

I Socialenheden søger vi en ansvarsbevidst koordinator, som udover at bygge bro til og med civil- og lokalsamfundet, også skal være med til at understøtte, at flere borgere med handicap kommer i meningsfuld beskæftigelse, fx job med løntilskud eller klapjob. Vi søger fortrinsvis en medarbejder med socialrådgiverbaggrund, der både har erfaring med målgrupperne på det specialiserede socialområde, som er voksne borgere med psykisk lidelse, fysisk handicap, hjerneskade, misbrugsproblematikker, udviklingshæmning, autisme mv., samt beskæftigelsesområdet. 

Det er 1 fast stilling, som er organiseret under afdelingslederen i Socialenheden. Herfra får du brede interne samarbejdsflader til især Jobcenteret, Handicapafdelingen og Socialpsykiatrien samt eksternt til lokal og civilsamfundet. Stillingen er på 37 timer ugentligt.  

Socialenheden er kommunens myndighedsafdeling på handicap, psykiatri, misbrug og udsatte på det specialiserede socialområde. Afdelingen er organiseret med 1 afdelingsleder, 2 teamledere og 21 socialrådgivere samt 2 udredningsmedarbejdere på misbrugsområdet, som fysisk er placeret på Behandlingscenter Frederikshavn. Afdelingen har ansvar og myndighedskompetence iht. Sundhedsloven (misbrugsbehandling) og Servicelovens voksenbestemmelser (afsnit 5) til borgere inden for målgrupperne. 

Socialenheden visiterer indsatser til de borgere, der har fået førtidspension, eller er over 30 år. Socialenheden er organiseret med 4 teams, som er hhv.: Team bostøtte der visiterer til socialpædagogisk bostøtte, dagsbeskæftigelse (støttecenter, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud) og ledsageordning; Team botilbud der visiterer til midlertidige og varige botilbud, dagsbeskæftigelse, kontaktpersonordninger, BPA-hjælpeordninger og merudgifter; Team afklaring der visiterer til forebyggende og uvisiterede indsatser, dagsbeskæftigelse og bostøtte; Team misbrug og udsatte der visiterer til alkohol- og stofmisbrugsbehandling, Housing First indsatser, dagsbeskæftigelse samt socialpædagogisk støtte mv. 

Dine arbejdsopgaver som frivillig- og handicapbeskæftigelseskoordinator: 
Som koordinator på området skal du arbejde på tværs af de 4 teams i Socialenheden, så du kan være med til at understøtte og forstærke vores tætte samarbejde med kolleger i de udførende afdelinger i hhv. Socialpsykiatrien og Handicapafdelingen. Din funktion skal være brobyggende og koordinerende, da der bredt på hele det specialiserede socialområde ønskes et styrket samarbejde med civil- og lokalsamfundet. Arbejdsopgaven består herudover både af at styrke samarbejdet i forhold til aktiviteter og fællesskaber i det frivillige, men det forventes også, at du er opsøgende på nye (u)formelle samarbejdsaftaler med fx lokale virksomheder, sådan at flere borgere med handicap oplever meningsfuld beskæftigelse, fx job med løntilskud, klapjob mv. 

På socialområdet arbejdes der generelt ud fra en vision om, at vi med afsæt i borgers drømme og selvbestemmelse skal understøtte, at borger kan være så selvhjulpen som muligt og dermed mest muligt ”herre i eget liv”. Som frivillig- og handicapbeskæftigelseskoordinator skal du også med dine indsatser bidrage til, at der arbejdes ud fra mindst mulige indgribende indsats jf. indsatstrappe og differentierede sociale indsatser. Aktuelt arbejdes der her på at udvikle forskellige ”exitstrategier”, som kan medvirke til færre borgere med visiterede indsatser. Det sker bl.a. ved fokus på, hvordan vi i højere grad kan gøre brug af digitale støttemuligheder, forebyggende og uvisiteret peer-støtte samt andre indsatser fra civilsamfund og frivillige brugerorganisationer m.fl. Det udviklingsarbejde skal du være en del af som frivillig- og handicapbeskæftigelseskoordinator! 

Socialområdets nuværende visitationstilgang og indsatser er nærmere beskrevet i et visitationsgrundlag: Indsatskatalog på det specialiserede socialområde, som findes på kommunens hjemmeside.

Vi forventer, at du kan genkende dig selv i ovenstående, samt at du:

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse som socialrådgiver eller tilsvarende
  • Har erfaring med frivilligt arbejde, frivillig ledelse og/eller faglig koordinering, gerne indenfor f.eks. myndigheds- eller NGO-området 
  • Har stærke kommunikative evner og evnen til at opbygge bæredygtige relationer på tværs af forskellige interne og eksterne tilbud, aktiviteter og indsatser. 
  • Er fleksibel, initiativrig og har evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams 
  • Kan understøtte, at vi får bedre øje på de muligheder, kompetencer og ressourcer, der er i civil- og lokalsamfundet 
  • Kan fungere som bindeled mellem kommunale indsatser, frivillige brugerorganisationer, lokale virksomheder mv. 

Kort sagt er du samarbejdsorienteret, parat til at arbejde proaktivt i en ny funktion, hvor du med din indsats styrker og udvikler samarbejdet med civil- og lokalsamfundet samt bidrager til at skabe reel og meningsfuld beskæftigelse for borgere med handicap!

Du kan forvente: 

  • Arbejde i et godt tværfagligt miljø, hvor vi arbejder ud fra, at vi er ”hinandens forudsætninger”.
  • En ny funktion som frivillig- og handicapbeskæftigelseskoordinator, hvilket betyder, at stillingen skal udvikles sammen med dig, så vi finder frem til nye måder at løse tingene på.
  • Dygtige og fleksible kollegaer internt såvel som eksternt.
  • Mulighed for flekstid og selvtilrettelæggelse, naturligvis under hensyntagen til opgaverne. 

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ansøgers kvalifikationer.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mette Brandt Pedersen på telefon 9845 5318.

I forbindelse med opslaget af stillingen benytter vi elektronisk rekruttering. Derfor bedes du søge via nedenstående ansøgningsknap og her vedlægge oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer m.m.

Ansøgningsfrist er den 26. juni 2025. Samtaler forventes afholdt den 30. juni 2025

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Mette Brandt Pedersen Afdelingsleder
Telefonnummer: 98455318
Tiltrædelse: 1. august 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498