2 pædagoger eller social- og sundhedsassistenter til Mariested i Sæby

Mariested er en socialpsykiatrisk boform med 44 pladser til voksne borgere med psykiatriske diagnoser såsom skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og personlighedsforstyrrelse.
Vi er fysisk delt i 3 teams med henholdsvis 12, 13 og 19 borgere. Stillingen er i Team Nord, der huser 12 borgere, som bor i egne lejligheder. Nogle borgere har behov for hjælp og guidning i forbindelse med personlig hygiejne.
 
Vi arbejder på Mariested ud fra et recovery-perspektiv med fokus på udvikling og selvhjulpenhed for at fremme borgerens mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Generelt skal du, som medarbejder, være med til at løse vores kerneopgave, dette gøres blandt andet ved at benytte Low Arousal (LA2) og Feedback Informed Treatment (FIT).

Mariesteds kerneopgave lyder:
”Med professionel støtte samarbejdes der med borgeren om at nå den enkeltes mål og ønsker”.

Vi tilbyder: 

  • en arbejdsplads i en spændende udvikling, hvor borgerindflydelse er i fokus.
  • introforløb.
  • en tværfaglig personalegruppe, der er gode til at sparre med hinanden – hele tiden med borgeren i centrum.
  • faglige drøftelser på fastlagte daglige refleksioner, på teammøder samt til supervision med ekstern supervisor. 

Vi søger en kollega der: 

  • har interesse for, og gerne erfaring med, psykiatri.
  • kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer.
  • kan arbejde fagligt differentieret i forhold til den enkelte borgers mål og ønsker.
  • kan varetage, eller er villig til at lære, personlig pleje.
  • er indstillet på at varetage opgaver på tværs af hele Mariested.
  • sammen med borgere og kolleger kan tænke ud af boksen og finde nye veje.
  • er stabil og fleksibel.
  • har gode IT-kundskaber samt gode kommunikative evner både på skrift og i tale.
  • kan reflektere over praksis samt give og modtage faglig feedback.
  • kan arbejde professionelt og dermed er i stand til at fralægge sig personlige normer i arbejdet. 
  • aktivt deltage i at videreudvikle det gode arbejdsmiljø. 

Stillingerne er i blandede vagter dag/aften – ca. halvt af hver. Der arbejdes 6 weekender på 12 uger. Der kan forekomme få nattevagter. 

Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest.

Ansættelsessamtaler ventes afholdt torsdag d. 13. november 2025.

Yderligere oplysninger kan fås hos faglig leder Anette Lillelund, tlf.: 98456516 eller mail: amli@frederikshavn.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Anette Mouritsen Lillelund Teamleder
Telefonnummer: 9845 6516
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Sæbygårdvej 36, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498