Social- og Sundhedshjælper eller Social- og Sundhedsassistent til Østervrå Ældrecenter - Genopslag

Sætter du en ære i at understøtte borgerne i et selvstændigt og godt liv? Brænder du for dit fag og er du optaget af at løse kerneopgaven og gøre en forskel for borgerne, der har brug for dig? Ser du pårørende som en ressource i borgerne liv og ved du, at når vi samarbejder, kan vi bidrage til at borgernes gode liv, såvel som vores egen arbejdsglæde?

Østervrå Ældrecenter har 31 permanente boliger og 1 midlertidig plads. Vi sætter en ære i at det skal være et godt sted at bo, at gæste og at arbejde. Vi er optaget af, at det levede liv skal være godt og at vi understøtter dette med vores faglighed fysisk, psykisk og socialt.

Vi søger en kollega som er uddannet Social- og Sundhedshjælper eller Social- og Sundhedsassistent til en midlertidig stilling 37 timer i blandede vagter med start d. 1.4 eller snarest derefter indtil udgangen af september 2025. Der kan være tale om at nogle af vagterne foregår på Dybvad Ældrecenter

Har du en anden sundhedsfaglig uddannelse eller er du interesseret i at uddanne dig indenfor social-og sundhedsfagene, er du også velkommen til at søge.

Du vil møde:

  • Fagligt dygtige og skønne kollegaer
  • Et spændende og udfordrende job, hvor din faglighed kommer i spil
  • Et fokus på tværfagligt samarbejde og det gode arbejdsfællesskab
  • At du får indflydelse på egen mødeplan 
  • Et fokus på uddannelse af SOSU elever
  • Et tæt samarbejde med Dybvad Ældrecenter
  • En ledelse der brænder for at vi alle kan gøre en forskel for borgerne


Er det noget for dig, kan nu nok svare ja til dette:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Du er i stand til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdet med afsæt i borgernes mål og ønsker
  • Du har flair for at skabe overblik
  • Du trives med at arbejde sammen med andre og dermed spille både dig selv og andre gode
  • Du er god til at se det der virker og gøre mere af det
  • Du er ansvarsbevidst og handlekraftig og bruger dette i løsning af kerneopgaven
  • Du er fagligt engageret
  • Er positiv og imødekommende og en god kollega, der bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø

Arbejdet inkluderer weekendarbejde hver anden weekend. Du skal fremvise straffeattest ved ansættelsen. Løn efter gældende overenskomst 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Helle Yding Kooij på tlf. 61246973. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Helle Yding Kooij Leder
Telefonnummer: 61246973
Tiltrædelse: 1. april 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Vrængmosevej 2 A, 9750, Østervrå

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498