2 Biblioteks- og kulturformidlere til Center for Kultur & Borgerservice, Frederikshavn Kommune

Center for Kultur & Borgerservice i Frederikshavn Kommune søger 2 biblioteks- og kultur- formidlere til henholdsvis et barselsvikariat på minimum 6 mdr. med mulighed for forlængelse og til en 23 mdr. tidsbegrænset ansættelse. Begge med tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Opgaverne som biblioteks- og kulturformidler
Som Biblioteks- & kulturformidler består dine primære opgaver af formidling, borgerbetjening og driftsopgaver på kommunens fem biblioteker. 

Herudover skal du være med til at fremme, planlægge og udføre kultur- og biblioteksorienterede opgaver og projekter i samspil med bl.a. andre områder af Frederikshavn Kommune. 

Center for Kultur & Borgerservice har et fremtidsorienteret og stærkt udbud af aktiviteter for børn, unge og voksne. Du skal sammen med resten af bibliotekspersonalet være med til at sætte udbuddet i spil for kommunens borgere og til at udvikle nye tiltag og være på forkant med udviklingen – lokalt som nationalt.

Om dig

  • Du kan interagere med kommunens borgere på tværs af alder og køn.
  • Du har gode erfaringer med projektarbejde og formår at gøre idéer til virkelighed.
  • Du har gode digitale kompetencer, viden om digitale medier og kan sætte dette i spil. 
  • Du kan kommunikere i øjenhøjde, er klar på en udfordring og arbejder opsøgende.
  • Du kan indgå positivt og aktivt i et biblioteksteam og kan arbejde selvstændigt og proaktivt i den daglige drift.

Vi forventer, at du

  • er struktureret og kan udføre og koordinere forskelligartede opgaver
  • er lyttende og har stor menneskelig rummelighed
  • kan arbejde selvstændigt og med stort ansvar i dine opgaver - både i de driftsmæssige aspekter af arbejdet og som del af et team
  • er reflekterende og analytisk i din tilgang, men med et stærkt ”handlingsgen”

Du skal også være med til at realisere den konstante udvikling af både folkebiblioteket, Center for Kultur & Borgerservice og Frederikshavn Kommune, og har du holdånd, kan se muligheder, er lyttende og fleksibel, kan det være lige præcis dig, vi leder efter. 

Center for Kultur & Borgerservice 
Vi er et center med ca. 150 medarbejdere, fordelt på fem biblioteksfilialer, tre borgerservice-afdelinger, børnekultur, Iscenter Nord, Musikskole, Kulturhuse og meget mere. Vi er en fælles kultur- og serviceorganisation i Frederikshavn Kommune, og vi varetager en bred vifte af kultur-, vejlednings- og myndighedsopgaver. 

Vi tilbyder en alsidig og spændende hverdag med gode muligheder for at påvirke indholdet i  opgaverne. 

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat i Center for Kultur & Borgerservice med arbejdsplads på kommunens fem biblioteker. Dit primære arbejdssted bliver på hovedbiblioteket i Frederikshavn med opgaver og borgerbetjening fordelt på alle lokationer fra Skagen i nord til Sæby i syd.

Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår med 37 timer ugentligt. I begge stillinger med vagt hver 4. lørdag og derudover en ugentlig aftenvagt til kl. 18.00 samt vagter og opgaver uden for almindelig åbningstid i forbindelse med arrangementer, projekter og andre aktiviteter. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Ulfkjær Østergaard på tlf. 21 34 54 76 eller e-mail ranl@frederikshavn.dk eller tillidsrepræsentant Annette Rugholt  på tlf. 98 45 91 14 eller e-mail anru@frederikshavn.dk 

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag den 5. januar 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 3, 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Kultur og Fritid
Kontakt:
Rasmus Ulfkjær Østergaard Afdelingsleder
Telefonnummer: 21345476
Tiltrædelse: 1. februar 2025 eller snarest derefter
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498