Vil du være med til at forme fremtidens vejstruktur og bymiljø gennem en vigtig driftsfunktion i Frederikshavn Kommune? Er du en visionær leder med stærke driftskompetencer – og brænder du for at skabe værdi for både borgere og medarbejdere? Så har du nu muligheden for at sætte dit præg, da vi søger en afdelingsleder i Infrastruktur og grønt bymiljø.
Vi søger en engageret og handlekraftig leder, der kan samle trådene i en organisation i udvikling. Du får ansvar for både drift og udvikling af vores grønne områder og infrastruktur – og ikke mindst for at skabe en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Om stillingen:
Infrastruktur og grønt bymiljø er en central del af Frederikshavn Kommunes driftsorganisation og varetager en bred vifte af opgaver inden for blandt andet vejvedligehold, grønne områder, vintertjeneste og mindre anlægsopgaver. Infrastruktur og grønt bymiljø er en nyetableret enhed, og fokus er på at skabe synergi mellem de to driftsområder som samles heri.
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse af ca. 67 medarbejdere og skal sikre, at opgaverne løses effektivt, sikkert og med høj kvalitet - samtidig med at du udvikler området til at opfylde omverdenens forventninger. Du bliver en del af centerets ledergruppe og refererer til centerchefen. Dit lederteam består af driftskoordinatorer og driftsleder. Dit lederteam består af koordinatorer indenfor forskellige områder som det grønne område, natur- og vandløbsvedligeholdelse, vejområdet, og vintertjeneste. Din daglige base vil være på materielgården på Knivholtvej i Frederikshavn.
Det er ambitionen - og et klart succeskriterie - for den nye afdelingsleder at gøre organisationen endnu mere samarbejdende, systematisk og datadrevet i tilgangen til opgaveløsningen. Dermed sikres et godt fundament for at udvikle, optimere og fremtidssikre driften af både grønne områder og veje. I jobbet som afdelingsleder vil du sætte rammen for at videreudvikle og understøtte en effektiv og velfungerende organisation og et tværgående arbejdsfællesskab.
Du vil få det overordnede ansvar for drift og udvikling - herunder det samlede faglige, budget- og personalemæssige ansvar. Du skal være en samlende figur for området og bidrage til en stærk fællesskabsfølelse. Det er essentielt at have en stærk forretningsforståelse og evne til - sammen med driftskoordinatorerne - at være afdelingens ansigt udadtil, så Infrastruktur og grønt miljø fremstår som en effektiv, attraktiv og værdsat samarbejdspartner både internt og eksternt.
Området kalder på en ambitiøs og handlingsorienteret leder, der formår at sætte rammer, være idérig og komme i mål med både større og mindre opgaver. Du skal være klar til at gribe bolden på nye initiativer og medvirke til at udvikle lederteamet, så vi spiller hinanden gode og fremmer et samarbejdsklima, hvor arbejdsglæde og høj performance går hånd i hånd. Vi vægter værdibaseret ledelse højt, hvor du i tæt samspil med din organisation, bidrager til en kultur af åbenhed og tillid. Det er et succeskriterie, at du kan agere i en stærk faglig kultur, hvor der er rum for selvstændighed i medarbejdernes opgaveløsning. Derfor skal du evne at støtte og sparre med medarbejderne, så fagligheden anvendes til at opnå den gode helhedsorienterede løsning.
Center for Ejendomme, Park og Vej
Center for Ejendomme, Park og Vej består fremadrettet af fire afdelinger. Afdelingslederen udgør - sammen med de 3 øvrige afdelingsledere og centerchefen - den samlede ledergruppe i centeret.
Der er i alt ca. 250 medarbejdere i centeret, og opgaverne favner bredt, da vi både varetager projekter, driftsopgaver og klimatilpasning i samarbejde med virksomheder og samarbejdspartnere.
Konkret udfører vi driftsopgaver indenfor bl.a. veje, fortov, vintertjeneste, grønne arealer, strande, renhold, kantine, byrum, bygningsdrift og lystbådehavne. Hertil varetager centeret flere service- og udviklingsopgaver herunder implementering af ejendomsstrategi, udleje og udlån af kommunale bygninger mm.
Dine primære opgaver
Vi forventer, at du
Blandt de formelle, ledelsesmæssige og personlige kompetencer skal du kunne identificere dig med flest mulige af nedenstående kompetencer:
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst.
Vi skal modtage din ansøgning senest 26. august 2025 kl. 12.00. Vi forventer herefter at indkalde til samtale 28. august.
Første samtalerunde forventes afholdt den 4. september og anden samtalerunde den 16. september.
For de kandidater, der går videre til 2. samtale udarbejdes en personprofil. Du skal derfor afsætte tid til at kunne deltage i en tilbagemelding på personprofilen i dagene ml. 1 og 2. samtale
Tiltrædelse: 1. november 2025.
Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Peter Toftemark på telefon 24 93 21 82 eller e-mail pelu@frederikshavn.dk.
Ved telefonisk kontakt, send gerne en SMS forud. Grundet ferie besvares henvendelser ikke mellem uge 29-31. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.