Afdelingsleder til Specialiserede dagtilbud i Center for Handicap og Psykiatri

Vil du være med til at udvikle fremtidens dagtilbud og skabe meningsfulde forandringer sammen med borgerne? Kan du genkende dig selv i vores ledelsesgrundlag med værdierne mod, ansvarlighed og ordentlighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en afdelingsleder, der kan balancere i at bevare de gode elementer og samtidig udvikle og skabe forandring med blik for det enkelte menneske, sådan vores specialiserede botilbud for voksne bliver endnu bedre.

Afdelingen og udviklingen 
Afdeling for specialiserede dagtilbud er en relativ ny afdeling i en ny organisering af Center for Handicap og Psykiatri (CHP). 

Den 1. november 2025 trådte den nye organisering af CHP i kraft og består af nedenstående tre afdelinger. Stillingen er forankret i et nyt samlet center og i nye afdelinger, hvor du sammen med to andre afdelingsledere samt centerchefen skal skabe en ny kultur og nye arbejdsgange.

Du bliver afdelingsleder for en afdeling, der omfatter de specialiserede dagtilbud: Væresteder og særlige indsatser, dagtilbuddene Gimle, Røret, Aktiviteten og Nordstjernen, Bostøtte og ledsageordning samt Behandlingscenter Frederikshavn.

Samlet set er der 4 ledere, 4 faglige ledere samt ca. 175 medarbejdere i de specialiserede dagtilbud.

Du er ansvarlig for den samlede faglige udvikling, herunder udvikling af målgrupper, tilbudsvifte og metoder, ledelse af ledere og den samlede økonomi i afdelingen. Du skal sikre, at målgrupper og udvikling af tilbuddene tilpasser sig efterspørgslen og skaber værdi for borgerne. 

Med afsæt i kommunens ledelsesgrundlag ”Sammen om god ledelse” skal du lede og videreudvikle tilbuddene og bidrage til at omsætte strategier og faglige ambitioner til praksis.

For at lykkes med opgaverne er det afgørende at kunne samarbejde bredt – både i og på tværs af afdelinger og fagområder. En vigtig del af opgaven er at understøtte samarbejdet og sikre, at ledelsesopgaven løses med blik for helheden. Det kræver evnen til at opbygge tillidsfulde relationer og skabe fælles retning.

Profil
Det er en ny afdeling med mulighed for at sætte en retning, forme og udvikle afdelingen, skabe sammenhæng og gode løsninger, samt tage ansvar for at udvikle strategier og handlingsplaner samt sikre, at de bliver omsat til virkelighed.

  • Vi forventer derfor, at du har faglig indsigt og menneskelig forståelse for målgrupper, deres udvikling og behov. Det kan f.eks. være, at du er uddannet pædagog eller sygeplejerske, har anden relevant uddannelse eller har erfaring fra en lederstilling. 
  • Vi forventer, at du har en lederuddannelse, eller at du er villig til at tage en lederuddannelse.
  • Vi forventer desuden, du har erfaring med at styre ressourcer og økonomi og ved, hvordan man balancerer faglige ambitioner med rammer. 
  • Du har haft ansvar for drift og personale, og du trives med at få ting til at ske i praksis.

For os er det afgørende, hvordan du går til ledelsesopgaven, og hvordan du skaber følgeskab. Det kan f.eks. dreje sig om, hvordan du har skabt trivsel og faglig udvikling i et team.
Vi er interesserede i at høre, hvordan du arbejder med ledelse i hverdagen, og hvordan dine erfaringer kan bidrage til udviklingen af de specialiserede dagtilbud i Frederikshavn Kommune.

Ansættelsesprocessen
Vi tilbyder gode rammer for både personlig og faglig udvikling og arbejder aktivt for at være en attraktiv arbejdsplads med plads til både ambitioner og arbejdsglæde.
Ansøgningsfrist: den 13. april 2026 og 1. samtale forventes afholdt den 20. april 2026
Der vil blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale og 2. samtale forventes afholdt den 27. april 2026.

Er du interesseret
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Henrik Hugo Pedersen på tlf.: 29 26 86 52 eller hkpe@frederikshavn.dk.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der skal forevises en ren straffeattest inden ansættelse.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Henrik Hugo Pedersen Centerchef
Telefonnummer: 29 26 86 52
Tiltrædelse: 1. juni 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498