Assisterende leder til Dybvad og Østervrå Ældrecenter

Har du lyst til ledelse tæt på hverdagen – og til at være med til at udvikle ældreplejen i en tid med store forandringer?

Vi søger en assisterende leder til Dybvad og Østervrå Ældrecentre, som sammen med lederen vil stå i spidsen for en engageret og tværfaglig medarbejdergruppe.

Ældreområdet er i bevægelse. Den nye ældrelov skal omsættes og forankres i praksis, og sundhedsreformen vil samtidig få betydning for vores opgaver og samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet. Det kræver ledelse, der kan skabe retning, involvere medarbejderne og omsætte nye rammer og intentioner til en hverdag, der giver mening for både beboere og medarbejdere.

Som assisterende leder bliver du en del af den daglige ledelse på begge centre og en tæt samarbejdspartner for lederen. Du får både fælles og selvstændige ledelsesopgaver og mulighed for at være med til at præge den fortsatte udvikling af vores to ældrecentre.


Dit job som assisterende leder:
Du kommer tæt på medarbejderne og den daglige praksis og får en central rolle i arbejdet med personale, faglighed, arbejdsmiljø og udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • personaleledelse og personaleudvikling
  • understøttelse af høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
  • arbejde med trivsel, arbejdsmiljø og et godt samarbejde
  • kompetenceudvikling og faglig udvikling af medarbejdergruppen
  • introduktion og onboarding af nye medarbejdere
  • deltagelse i rekruttering og fokus på god tilknytning af medarbejdere
  • understøttelse af faglig refleksion, læring og videndeling
  • samarbejde omkring elever, herunder prøvetidsevalueringer, opfølgning på elevforløb og samarbejde med elevvejledere
  • at bidrage til at omsætte ældreloven og forandringer som følge af sundhedsreformen til den daglige praksis
  • implementering og forankring af politiske og organisatoriske beslutninger og nye tiltag
  • opfølgning på faglige arbejdsgange, kvalitet og relevante ledelsestilsyn
  • samarbejde med TR, AMR og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • relevante ledelsesopgaver ved lederens fravær.

Den konkrete opgavefordeling mellem leder og assisterende leder tilrettelægges i fællesskab, så vores forskellige kompetencer bringes bedst muligt i spil.

Om Dybvad og Østervrå Ældrecentre:
Dybvad og Østervrå Ældrecentre er to forskellige huse med hver deres hverdag og kultur, men med fælles ledelse og et tæt samarbejde.

  • Østervrå Ældrecenter har 31 faste plejeboliger og én aflastningsplads. Her ligger også vores produktionskøkken, som producerer mad til beboerne på både Østervrå og Dybvad Ældrecenter.
  • Dybvad Ældrecenter har 20 pladser i alt, fordelt på 15 faste plejeboliger og 5 aflastningspladser. Aflastningspladserne giver en særlig dynamik med løbende ind- og udflytninger og forskellige pleje- og støttebehov.

På tværs af de to centre er vi omkring 75 medarbejdere. Medarbejdergruppen består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, elever og ufaglærte medarbejdere samt medarbejdere i køkken og øvrige servicefunktioner.

Der er ansat en vagtplansadministrator, som varetager den administrative vagtplanlægning for begge centre.

Vi arbejder på tværs af fagligheder og ønsker at bruge medarbejdernes forskellige kompetencer bedst muligt. Samtidig har vi respekt for, at de to centre har hver deres identitet, og at gode løsninger ikke nødvendigvis ser ens ud begge steder.

Beboeren er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi har fokus på værdighed og selvbestemmelse og vægter et åbent og konstruktivt samarbejde med pårørende.


Vi søger dig, der:
Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske. Har du en anden sundhedsfaglig baggrund kombineret med relevante ledelsesmæssige kompetencer, uddannelse og erfaring, hører vi også gerne fra dig.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har ledererfaring og gerne en lederuddannelse
  • kommunikerer tydeligt, anerkendende og respektfuldt
  • kan sætte retning, skabe følgeskab og motivere medarbejdere
  • har blik for den enkelte medarbejders kompetencer og udviklingsmuligheder
  • ser muligheder i forandringer og kan være med til at gøre nye krav og beslutninger meningsfulde i praksis
  • kan håndtere uenighed og konflikter konstruktivt og værdigt
  • er handlekraftig og tør tage ansvar og træffe beslutninger
  • arbejder struktureret og følger op på aftaler og indsatser
  • kan bevare overblikket og prioritere i en omskiftelig hverdag
  • trives med samarbejde på tværs af fagligheder, funktioner og samarbejdspartnere.

Har du ikke allerede en lederuddannelse, forventer vi, at du er indstillet på at påbegynde relevant lederuddannelse.


Ledelse med mod, ansvarlighed og ordentlighed
I Frederikshavn Kommune betragter vi ledelse som en profession. Vores fælles ledelsesgrundlag bygger på værdierne mod, ansvarlighed og ordentlighed.

For os betyder det, at vi tør gå foran og tage fat på det, der kræver handling, tager ansvar for den fælles opgave og møder medarbejdere, beboere, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og ordentlighed.

Vi arbejder samtidig ud fra politikken ”Sammen om”, hvor vi skaber løsninger i fællesskab med medarbejdere, beboere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Som assisterende leder skal du kunne se dig selv i dette ledelsesgrundlag og være med til at omsætte det til handling i hverdagen.


Vi tilbyder:

  • En alsidig assisterende lederstilling med mulighed for at præge udviklingen på begge ældrecentre
  • Et tæt ledelsessamarbejde med sparring og fælles ansvar for opgaven
  • Selvstændige ansvarsområder og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil
  • En bred og tværfaglig medarbejdergruppe
  • Administrativ understøttelse af vagtplanlægningen
  • Et tæt samarbejde med TR og AMR
  • Mulighed for at være med til at forme, hvordan fremtidens ældrepleje skal se ud hos os

Vi står midt i en spændende udvikling af ældreområdet. Som vores nye assisterende leder får du mulighed for at være med dér, hvor nye krav, politiske ambitioner og faglige muligheder skal omsættes til en hverdag, der fungerer for de mennesker, det hele handler om – vores beboere.

Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse


Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelses samtale forventes afholdt 24. september 2026

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Ledelse
Kontakt:
Janne Dyrvig Lydholm Leder
Telefonnummer: 23430577
Tiltrædelse: 1. november eller efter aftale
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Ålborgvej 430, 9352, Dybvad

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498