Bangsbo LeveBo Plejecenter søger en centersygeplejerske

Der kan støtte i daglige faglige forløb, og bidrage til fælles faglig udvikling og trivsel for beboere og medarbejdergruppe.

I LeveBo Bangsbo bor der 30 beboere fordelt i 3 huse, hvor 2 af husene er somatiske huse, og det sidste hus er et demenshus. 

Vores nuværende sygeplejerske har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en ny sygeplejerske der kan varetage de daglige sundhedsfaglige opgaver. Du vil som sygeplejerske her hos os, have samarbejde med de andre Centersygeplejersker i Klynge Midt hvor I, i monofaglig sparring og vidensdeling vil drøfte procedure, retningslinjer og nye tiltag. 

Vi arbejder ud fra et borgerperspektiv og personcentret omsorg for at sikre høj kvalitet i udførelse af sygepleje. 

Vi har brug for at du har et bredt kendskab til sygeplejefaglige instrumentelle opgaver både med dig som sparringspartner og læremester – men også som udfører når opgaver er omfattet af uforudsigelige faktorer på baggrund af høj kompleksitet.

Ligeledes arbejder vi i høj grad dagligt med de små værdifulde observationer og interventioner baseret på viden om basal sygepleje og kendskab til grundlæggende behov, hvorfor det er en fordel, hvis du syntes det er interessant at koble specialiseret viden om demens med grundlæggende sygepleje.

I Bangsbo LeveBo er målsætningen et tværfagligt samarbejde, åben kommunikation og tilgængelighed skal prioriteres, fordi vi godt tør hente viden og forståelse hos hinanden og vi tror på, at dette er essentielt for at udføre den bedste pleje og omsorg for vores beboere.

I rollen som centersygeplejerske skal du forvente at:    

  • Være journalansvarlig og have det generelle ansvar for at journalerne overholder vores retningslinjer
  • Tæt samarbejde med personalet for at have overblik over den tværfaglig triage og den sygeplejefaglige plan
  • Medvirke til at sikre, at den sundhedsfaglig dokumentation er fyldestgørende og lever op til kravene 
  • Ansvarlig for at arbejde ud fra kompetenceprofil for sygeplejersker i Frederikshavn Kommune indenfor disse områder:
    - At udføre sygepleje
    - At lede og koordinere sygepleje
    - At formidle sygepleje 
    - At udvikle sygepleje
  • God til at bevare overblikket, også i situationer med mange opgaver
  • Samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere
  • Være deltagende i kompleks borgerpleje og pårørende kontakt  

Vi har brug for, at du tør spille dig selv ind i det tværfaglige samarbejde med følgende værdier:

  • Rollemodel og læremester for dine øvrige kollegaer 
  • Selvstændigt kan sætte retning og tage ansvar for dit arbejde
  • At du kan arbejde selvstændigt og kender til egen faglighed således, at når du oplever en begrænsning, tør række ud og spøge efter sparring hos øvrige kollegaer eller leder
  • Har et struktureret overblik over både journalføring samt andre sygeplejeopgaver såsom bestilling og optælling af vare for vores sygepleje depot
  • Ønsker at dele af dine refleksioner omkring den sygeplejefaglige viden som kommer vores beboere og andre kollegaer til gavn
  • At du kan bevare fokus på beboernes behov og værdier

Hvis ikke du i forvejen har kendskab til specifikke områder, vil vi hjælpe dig med:

  • Facilitering som redskab, når vi reflekterer om praksis i vores medarbejdergruppe
  • Cura og opsætning og viden om Sundhedslov, kommunale ydelser og indsatser under SUL 138 
  • Specialviden om fx inkontinens, forflytning, sår, og rehabilitering blandt andre 

Vi kan tilbyde dig en omskiftelig hverdag, hvor du får mulighed for at have indflydelse på udførelsen og opfattelsen af dit fag og din fagidentitet. 

Stillingen er fuldtid, fortrinsvis dagvagt.

Vi tilbyder fordybelse på din egen skrivebordsplads, hvor din daglige planlægning, overblik og sparring med daglig leder typisk vil finde sted.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Malene Mandrup på
tlf.: 3069 1980 eller pr. mail: mljo@frederikshavn.dk

Vi vil glæde os til at høre fra dig. 


Der indhentes straffeattest inden ansættelse.
Ansættelse efter gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt d. 12. maj 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Malene Tabro Mandrup Leder
Telefonnummer: 30691980
Tiltrædelse: Snarest muligt, dog senest pr. 1. august 2025.
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Bangsbovej, 25, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498