Bliv kontorelev i Sekretariatet for Social og Sundhed i Frederikshavn Kommune

Er du klar til at kickstarte din karriere i en organisation, hvor du gør en reel forskel for borgere og lokalsamfund? Har du lyst til en uddannelse med ansvar, udvikling og stærke fællesskaber?

Så er der nu en unik mulighed for at blive kontorelev i Sekretariatet for Social og Sundhed i Frederikshavn Kommune. Vi søger 1 kontorelev med start den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.


 

En arbejdsplads med retning og plads til dig
Som kontorelev i Frederikshavn Kommune bliver du en vigtig del af det administrative maskinrum, som hver dag understøtter borgere, medarbejdere, kolleger og ledelse. Du får din faste base på Rådhuset, hvor du har udsigt over byen og tæt på de kolleger, der bliver en central del af din uddannelsesrejse.
 

Et fællesskab, der hjælper dig godt på vej
I Frederikshavn Kommune står du aldrig alene. Du får både en uddannelses- og elevansvarlig, som følger dig tæt gennem hele forløbet og sikrer, at du får en god og tryg uddannelsestid.
Du bliver samtidig en del af vores stærke elevfællesskab, og du får mulighed for at deltage i sociale aktiviteter f.eks. i Frederikshavn Kommunes Idrætsforening (FKI).
Din skoleundervisning foregår på Frederikshavn Handelsskole, hvor du også får mulighed for at komme på studietur. I alt er du 15 uger på skole fordelt over din læretid.


Hvem søger vi?
For at blive kontorelev skal du have bestået:

  • EUX Business
  • HG2-kontor med kvalifikation til offentlig administration (opnået før 1. august 2015)
  • HHX
  • STX, HTX eller Hf-eksamen suppleret med EUS 5-ugers erhvervsuddannelse for studenter. 
  • Hvis du er over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV), inden der kan indgås en uddannelsesaftale. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, må du meget gerne vedhæfte en kopi til din ansøgning. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra fritidsjob, udlandsophold eller anden relevant aktivitet, men vigtigst er, at du er engageret, nysgerrig og klar til at lære.


Det får du med dig

  • Et stærkt fagligt udgangspunkt for din videre karriere
  • Et aktivt elevfællesskab og dygtige kolleger
  • Mulighed for at prøve kræfter med forskellige arbejdsområder
  • Et elevforløb, hvor din udvikling er i centrum


Ansættelsesproces:
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026. Vi afholder samtaler den 25. august 2026.

Vi glæder os til at møde dig og til at følge dig på rejsen mod en spændende karriere i Frederikshavn Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Elever
Kontakt:
Nicoline Frahm Vanggaard Personalekonsulent
Telefonnummer: 9845 6664
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498