Brænder du for børn, bål og bevægelse? Skagen Skole søger pædagogmedhjælper

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn i både skole og SFO?
Skagen Skole og SFO søger en engageret og initiativrig pædagogmedhjælper til en fast stilling på 33 timer om ugen, pr. 1. oktober 2025.

Om Skagen Skole
Skagen Skole er byens folkeskole med ca. 430 elever fordelt på almen- og specialklassetilbud. Ca. 140 børn fra indskolingen er tilknyttet skolens SFO. Skolen ligger centralt i Skagen og har store, inspirerende udeområder med bl.a. Tarzan-bane, klatretårn, motorikbane, multibane og to gymnastiksale, som flittigt benyttes i både undervisning og fritid.
Vi arbejder ud fra værdierne fællesskab, trivsel og faglighed, og har et stærkt fokus på børns deltagelsesmuligheder og udvikling – både socialt og fagligt. SFO’en er en vigtig del af skolens helhedstilbud, og vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem skole og fritid.

Om stillingen

Stillingen indeholder følgende opgaver:

  • 1 morgenvagt og 1 lukkevagt om ugen i skolens SFO
  • Fast sovevagt ved middagstid for én elev
  • 3 timer ugentligt i S2, skolens specialklasse for de ældste elever
  • Øvrige timer i SFO’en, hvor du indgår i det daglige pædagogiske arbejde

Vi søger en kollega som:

  • Har interesse for udendørsaktiviteter, natur og bevægelse
  • Kan bidrage med aktiviteter i værkstedet og omkring bålet
  • Er rolig, fleksibel og har overblik i en travl hverdag
  • Har lyst til at arbejde med børn i både skole og SFO
  • Brænder for relationer og børns udvikling
  • Kan tage ansvar for åbning og lukning af SFO’en
  • Er initiativrig, nysgerrig og har lyst til at bidrage til et stærkt team

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på trivsel
  • Et engageret og samarbejdende personale
  • Gode fysiske rammer og inspirerende udeområder
  • En hverdag med variation, ansvar og mulighed for at gøre en forskel

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er 33 timer/ugen, når skoledelen holder ferie har SFO’en åbent og timerne læses her. Der indhentes børneattest før ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleafdelingsleder Jakob Skytte på tlf: 20 46 16 02 / mail: jaja@frederikshavn.dk eller skoleleder Natascha Worre Ambjørn på tlf. 23 20 74 67 / mail: nsam@frederikshavn.dk.

Ansøgningsfrist: søndag 21. september 2025.

Ansættelsessamtaler: 25. september 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Natascha Worre Worre Ambjørn Konstitueret skoleleder
Telefonnummer: 23207467
Tiltrædelse: 1/10-2025
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Skagavej 139, 9990, Skagen

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498