Centerchef for Sundhed og Pleje

Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje og bidrage til ældre borgeres trivsel med fokus på selvbestemmelse, tryghed i samarbejde med pårørende og gennem lokale fællesskaber i Frederikshavn Kommune? Så har du muligheden her.

Chef med blik for helheden

Vi søger en leder, der vil være frontløber for udviklingen i Center for Sundhed og Pleje. Vi står midt i en spændende og vigtig implementering af ældreloven og sundhedsreformen. I de kommende to år har vi valgt at rette et særligt fokus mod plejecentrene, demensindsatsen, kapaciteten på området samt udviklingen af tilbud til ældre borgere med særlige støttebehov og aktivitetscentre med stærk lokal forankring. Det kræver et tæt samarbejde med Center for Social og Sundhed, som har en særlig opgave i implementering af faste teams, udvikling af hjemmeplejen og visitation til helhedspleje. 

Som chef får du mulighed for at præge udviklingen af ældreområdet, så det får en stærk lokal forankring samtidig med, at der er sammenhængskraft og erfaringsudveksling mellem plejecentrene, aktivitetscentrene og hjemmeplejen. Den demografiske udvikling kalder på nytænkning i forhold til både kapacitet og kvalitet i plejen. Medarbejdernes motivation og kompetencer er af særlig betydning og skal understøttes og udvikles gennem både nysgerrighed, tillid og en stærk faglig ledelse.

Udvikling og fremdrift på tværs af organisationen

Den nye organisering skal sikre et helhedsorienteret perspektiv og en fremtidig opgave- og ansvarsfordeling, der bedst muligt imødekommer vores mål om at understøtte ældres behov for hjælp i forhold til deres ressourcer, rehabilitering, pleje og omsorg i tæt samspil med pårørende og det omgivende netværk.

Som chef bliver du en nøgleperson i implementeringen af ældreloven, hvor helhedspleje, borgernær ledelse og et tæt samarbejde med civilsamfundet og pårørende er centrale pejlemærker. Frederikshavn Kommunes nye politik, ”Sammen om Fremtidens Fællesskaber”, sætter fællesskaber og aktiviteter i centrum som bærende elementer i et godt ældreliv. Derfor vil du som chef også få en vigtig rolle i at skabe rammer, der understøtter stærke fællesskaber og meningsfulde aktiviteter.

Du får sammen med chefen for Social og Sundhed og chefen for Handicap og Psykiatri, ansvar for at implementere ældreloven, sundhedsreformen og de nye grænseflader mellem de tre centre - herunder at revitalisere det tværfaglige samarbejde. I får således en fælles opgave som brobyggere, der skal styrke det tværfaglige samarbejde og bidrage til at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af organisationen.

Du bliver en del af et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med kompetente, dedikerede kolleger og et velfungerende arbejdsmiljø med fokus på ledelsesværdierne mod, ansvarlighed og ordentlighed. Du får mulighed for at gå foran i et fællesskab, der brænder for udvikling og fremdrift på tværs af organisationen. Du får gode muligheder for sparring i et fagligt chefforum. Du kan læse mere om kommunens ledelsesgrundlaget her. 

Din profil

Vi forventer at vores kommende chef har følgende kvalifikationer:

  • Ledelseserfaring – gerne som chef inden for det offentlige – eller lyst til at udvikle sig fra leder til chef
  • En stærk faglig profil og indsigt i og erfaring fra ældre- og sundhedsområdet
  • Erfaring med kommunal drift og udvikling
  • Erfaring med samspillet mellem politisk og administrativ ledelse - eller med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kompetencer til at skabe resultater gennem strategisk ledelse
  • Styrer økonomien med en sikker hånd på rattet og med fokus på budgetoverholdelse
  • En dygtig formidler, der følger op på kommunens målsætninger

Er du motiveret af at udvikle og iværksætte tiltag, der medvirker til at forbedre sundheds- og plejeområdet? Vil du være med til at udvikle en helhedsorienteret tilgang med fokus på mere strategisk udvikling og tværfagligt samspil? Vil du indgå i et aktivt samspil i chefgruppen og tage medansvar ind i det store fællesskab på tværs af de forskellige fagområder? Så er du måske vores nye chef. 

Forventningerne til chefen for Center for Sundhed og Pleje er beskrevet i en Job- og personprofil, hvor du kan også kan læse mere om Frederikshavn Kommune.

Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Albrektsen fra den 17. oktober på telefon: 51 64 83 54 eller mail: rial@frederikshavn.dk

Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025. Vi forventer at holde første samtalerunde den 5. november 2025. Går du videre til anden samtalerunde, skal du udfylde en Garuda KompetenceProfil, som du vil modtage en personlig tilbagemelding på.

Anden samtalerunde forventer vi at gennemføre den 18. november 2025.

Ansættelse
Vi ønsker, du kan tiltræde stillingen snarest muligt og senest 1. januar 2026.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår efter konkret forhandling i henhold til cheflønsaftalen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Rikke Albrektsen Direktør
Telefonnummer: 51648354
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498