Er du vores nye logopæd/talehørekonsulent?

PPR i Frederikshavn Kommune søger en relationsstærk og fagligt nysgerrig logopæd/tale-hørekonsulent til en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse 1. januar 2026.

Vi er en fagligt stærk enhed med hjertet placeret midt i børnenes hverdag. Som logopæd hos os bliver du en vigtig aktør i at skabe forandring tæt på praksis sammen med børn, forældre og fagpersoner i både dagtilbud og skoler.

Du bliver tilknyttet et lokalt tværfagligt team, der udover logopæder består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, en specialpædagogisk konsulent og en ungeguide. Samtidig indgår du i vores monofaglige fællesskab af logopæder, hvor vi lærer af hinanden og sammen bliver klogere på det, der virker for børnene

Din hverdag og dine opgaver
Du kommer til at arbejde løsningsfokuseret og praksisnært ude i læringsmiljøerne. Det betyder blandt andet, at du:

  • gennemfører observationer og undersøgelser
  • tilbyder konkrete sprog- og taleindsatser i barnets hverdag
  • deltager i praksis og giver rådgivning til både børn, familier og professionelle
  • skaber forståelse for, hvordan sproget udvikles i relationer og fællesskaber
  • formidler din viden trin for trin, så andre kan lykkes i sprogarbejdet

I Frederikshavn Kommune er vi i gang med at styrke vores lokale tilstedeværelse, så vores indsatser sker, hvor børnene er. Vi ønsker at gå foran med viden om understøttende sprogstrategier og praksisnære metoder, som forebyggende fundament for yderligere indsatser. Du får en unik mulighed for at bringe din faglighed i spil dér, hvor den gør størst forskel.

Vi søger dig, der

  • er uddannet audiologopæd, logopæd med diplom eller anden relevant baggrund
  • har erfaring med udredning, vejledning og formidling af komplekse sproglige og kommunikative udfordringer
  • gerne har viden om alternativ og supplerende kommunikation (ASK)
  • brænder for sprogets udvikling i samspil og kontekstens betydning
  • trives i faglig udvikling og sparring
  • er selvstændig, struktureret og samarbejdsorienteret
  • møder både kolleger og børn med godt humør og et glimt i øjet

Din daglige base bliver i PPR’s kontorfællesskab på Frydenstrandskolen i Frederikshavn, hvor du sidder sammen med dit tværfaglige team og har tæt kontakt med de skoler og institutioner, du betjener.

Vi tilbyder dig
En arbejdsplads i udvikling, hvor relationer og faglig kvalitet går hånd i hånd. Du bliver en del af et engageret logopædteam på syv logopæder med fleksibel arbejdstid og mulighed for en månedlig hjemmearbejdsdag. PPR arbejder i hele kommunen, så kørekort og bil er en nødvendighed.

Vi vil glæde os til at byde dig ind i et fællesskab, hvor humor, nysgerrighed og et stærkt fagligt ståsted følges ad – uanset om vi mødes i sparring eller ude i marken.

Er du interesseret:

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos leder af PPR Dorthe Frost Halle på 9845 5436 eller dofh@frederikshavn.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 Ansættelsesproces:

Ansøgningsfristen er den 20. november 2025.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 25. november 2025 fra kl. 14:00.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest og straffeattest.

Opstart er 1. januar 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Dorthe Frost Halle Leder
Telefonnummer: 9845 5436
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Abildvej, 20, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498