Fast nattevagt søges til Socialpsykiatrisk Boform Mariested

SSH, SSA eller medarbejder med erfaring fra sundheds- og socialområdet samt natarbejde

Mariested er en socialpsykiatrisk boform med 44 voksne borgere, som har psykiatriske diagnoser såsom skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og personlighedsforstyrrelse. Enkelte borgere har symptomer på demens og/eller behov for hjælp til personlig pleje. Borgerne bor i egne lejligheder.

Vi er fysisk opdelt i tre teams med henholdsvis 12, 13 og 19 borgere.

På Mariested arbejder vi ud fra et recovery-perspektiv med fokus på udvikling og selvhjulpenhed for at fremme borgerens mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Som medarbejder skal du være med til at løse vores kerneopgave. Dette gøres blandt andet ved at benytte metoderne Low Arousal 2 (LA2) og Feedback Informed Treatment (FIT).

Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1. januar 2027. Der arbejdes fortrinsvis i 5-2-rul med arbejde hver 2. weekend i vågne nattevagter kl. 23.00-07.00. Der er få dagvagter, blandt andet i forbindelse med møder og kurser.

Du bliver en del af nattevagtsteamet bestående af seks medarbejdere. I nattevagten er der i de fleste timer tre medarbejdere på arbejde ad gangen. Som nattevagt varetager du opgaver på tværs af hele Mariested.

Vi tilbyder

  • Et introforløb.
  • En arbejdsplads, hvor borgerindflydelse er i fokus.
  • En tværfaglig personalegruppe, som er gode til at sparre med hinanden, altid med borgeren i centrum.
  • Daglig refleksion.
  • Faglige drøftelser på teamdage samt supervision med ekstern supervisor.

Vi søger en kollega, der

  • Har erfaring med at arbejde om natten.
  • Er mødestabil.
  • Har interesse for psykiatri.
  • Kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer.
  • Kan arbejde fagligt differentieret i forhold til den enkelte borgers mål og ønsker.
  • Har gode it-kundskaber samt gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.
  • Kan reflektere over egen praksis samt give og modtage faglig feedback.
  • Kan arbejde professionelt og adskille egne personlige normer fra det faglige arbejde.
  • Aktivt deltager i at videreudvikle det faglige niveau og det gode arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 30. november 2026.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mathilde Beckmann på tlf. 9845 6516 eller leder Anette Lillelund på tlf. 9845 6536.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Mathilde Beckmann Faglig leder
Telefonnummer: 98456516
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Sæbygårdvej 36, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498