Vil du gøre en forskel for børn, unge og familier, og har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads med høj faglighed, godt kollegaskab og fokus på udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
I Myndighedsafdelingen i Center for Familie i Frederikshavn Kommune søger vi fire engagerede børn- og ungerådgivere, som har lyst til at gøre en forskel for børn, unge og familier. Stillingerne er fordelt på to områder:
Fælles for alle fire stillinger er, at du varetager myndighedsarbejde som fast rådgiver med egen sagsstamme og har tæt kontakt med børn, unge, familier og relevante samarbejdspartnere.
Om arbejdspladsen
Hos os får du en hverdag, hvor faglighed, relationer og nysgerrighed går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi er undersøgende, tænker kreativt, søger dialogen og står solidt på vores faglige fundament.
Familieområdet i Frederikshavn Kommune er i gang med en større udviklingsplan. Den omfatter blandt andet en ny organisering af opgaverne, et opdateret arbejds- og visitationsgrundlag samt etablering af et nyt tværfagligt tilbud med Åben rådgivning og vejledning. Tilbuddet etableres i samarbejde mellem myndighedsrådgivere, familiebehandling, sundhedspleje, PPR og andre relevante samarbejdspartnere. Derudover er vi igang med et tværkommunalt projekt “Fælles om Familien”, som giver mulighed for at arbejde helhedsorienteret og være med til at udvikle tilgange og metoder på området.
Stillingen i handicapteamet
Som rådgiver i handicapteamet får du en alsidig hverdag med myndighedsarbejde efter Barnets lov. Du får ansvar for at behandle ansøgninger, træffe afgørelser og følge op på indsatser i tæt dialog med børn, unge, familier og samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for handicapområdet. Du skal kunne håndtere komplekse sager med både faglighed, struktur og empati.
De tre stillinger i de øvrige rådgiverteams
Som børn- og ungerådgiver i et af vores øvrige rådgiverteams får du ansvar for egen sagsstamme og for at skabe sammenhæng i forløbene. Du arbejder tæt sammen med børn, unge, familier og samarbejdspartnere om indsatser, der understøtter trivsel og udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du skal kunne kombinere en tillidsfuld dialog med et tydeligt myndighedsansvar og bevare overblikket i komplekse sager. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med sparring og videndeling.
Vi leder efter dig, der
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament, er nysgerrig på mere og har lyst til at blive endnu dygtigere.
Vi tilbyder:
Hos os bliver du en del af et fagligt miljø, hvor vi tager både arbejdet og hinanden alvorligt.
Måske er du en af vores nye kolleger?
Hvis du har et rummeligt og positivt menneskesyn, bidrager med god energi og brænder for at skabe gode løsninger for børn, unge og familier, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send os din ansøgning, og fortæl, hvem du er, hvad du brænder for, og hvorfor du ønsker at blive vores nye kollega. Skriv gerne i ansøgningen, om du primært er interesseret i handicapteamet eller i en af de øvrige stillinger, og om du har særlig interesse for matcharbejde eller Åben rådgivning og vejledning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Har du lyst til at høre mere om stillingerne eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte:
Stillingerne er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: den 25. november 2026
Ansættelsessamtaler: den 27. november 2026
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale