Fysik- og matematiklærer med interesse for udeliv til Strandby Skole

Vi søger en engageret lærer til Strandby Skole med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Har du mulighed for at starte tidligere, er det også en mulighed.

Vi har brug for en fleksibel og fagligt stærk lærer, der kan føre til eksamen i fysik/kemi, undervise i matematik på mellemtrinnet og varetage vores valgfag outdoor.

Dit børnesyn skal være ressourceorienteret, og du skal sætte en ære i at møde eleverne dér, hvor de er, både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at indgå aktivt i samarbejdet med elever, kolleger og forældre.

Om Strandby Skole

Strandby Skole er en tosporet skole med ca. 430 elever fra 0.-9. klasse og omkring 45 medarbejdere.

Vi er en skole i udvikling med et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer en kultur, hvor medarbejdere og ledelse taler åbent om både det, der fungerer, og de udfordringer, vi møder i hverdagen. Der skal være plads til faglighed, forskellighed og til at prøve nye ting af.

Vores tilgang til skoleudvikling tager udgangspunkt i det nære og relationelle. Samtidig lægger vi vægt på at være i tæt samspil med lokalsamfundet og verden omkring os.

Og så har vi nogle helt særlige rammer: Strandby Skole ligger kun 100 meter fra både skov og strand, hvilket giver gode muligheder for at bringe omgivelserne i spil i skoledagen – ikke mindst i outdoor.

Har du lyst til at blive en del af holdet, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Anne Høgenhaug på tlf. 28 71 05 18 eller Mogens Brag på tlf. 61 65 93 40

Ansøgningsfrist: den 3. november 2026 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45 og 46.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Mogens Brag Skoleleder
Telefonnummer: 61659340
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest derefter
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Skolevej 2, Strandby, 9970, Strandby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498