Træningscenter Skagen søger en engageret og alsidig fysioterapeut til at arbejde med genoptræning primært inden for det ortopædkirurgiske og medicinske område.
Hvem er du?
- du er en fagligt stærk og motiveret fysioterapeut, der arbejder helhedsorienteret og kombinerer faglig indsigt med et varmt menneskesyn. Du trives i en hverdag, hvor humor, positiv energi og samarbejde er en naturlig del af kulturen.
- du ser det som en spændende faglig udfordring at møde borgere med forskellige diagnoser og problematikker, og du har mod på at tænke kreativt, nytænkende og løsningsorienteret for at støtte borgerne i at nå deres individuelle mål.
- det er et krav, at du er uddannet og autoriseret fysioterapeut.
Om os
Træningsenheden er Frederikshavn Kommunes leverandør af genoptræning. Vi er en samlet medarbejdergruppe bestående af 37 ergo- og fysioterapeuter, én træningsassistent og én administrativ medarbejder – fordelt på tre lokationer i Sæby, Frederikshavn og Skagen.
Hos os bliver du en del af et trygt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling vægtes højt, og hvor trivsel, fleksibilitet og medansvar går hånd i hånd.
Dine primære arbejdsopgaver
- Genoptræning af borgere efter Sundheds- og Serviceloven – både på træningscentret og i borgerens hjem/nærmiljø.
- Træning og rehabilitering af ortopædkirurgiske og medicinske borgere. Derudover vil der sekundært være arbejde på specialdagtilbud.
- Faglig vejledning og instruktion til borgere, pårørende og samarbejdspartnere på tværs af faggrupper.
- Sundhedsfaglig dokumentation og løbende kvalitetssikring af egen praksis.
Du kan forvente
- Et velfungerende træningscenter med kompetente og engagerede kollegaer.
- Arbejde både på center og i borgerens eget hjem.
- En fleksibel arbejdsdag med indflydelse på planlægning og ansvar for egne opgaver.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde og en ledelse, der prioriterer udvikling, kvalitet og trivsel.
- En grundig introduktion samt gode muligheder for både faglig og personlig kompetenceudvikling.
Arbejdssted:
Træningscenter Skagen
Hans Baghs Vej 27, Skagen
Ansøgning
- Samtaler: Afholdes 28. april 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
- Øvrige krav: Straffeattest skal forevises. Kørekort til personbil er en fordel.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte faglig leder Birgitte Borup på tlf. 98 45 54 19 eller Leder af Træningsområdet Helene Olsen på tlf. 20 30 68 42.