Hjælpemiddelenheden søger en medarbejder til en tidsbegrænset stilling på fuld tid som sagsbehandlende ergo-/fysioterapeut på genbrugshjælpemidler og mindre boligændringer på voksenområdet

Ønsker du at arbejde med bl.a. rådgivning, vejledning, udredning og sagsbehandling af ansøgninger vedrørende genbrugshjælpemidler samt mindre boligændringer? Og ønsker du et selvstændigt og spændende arbejde med et stort ansvarsområde? Så er det her lige en stilling for dig.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest herefter. Stillingen er indtil videre tidsbegrænset til 6 måneder fra tiltrædelse, men kan muligvis forlænges efterfølgende.

Du vil i forbindelse med arbejdet skulle foretage hjemmebesøg samt besøg på kommunens plejecentre og i de udekørende hjemmeplejegrupper, og du skal derfor trives med, at der er arbejdsopgaver ud af huset. 

For at kunne lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du: 

  • Har en relevant uddannelse som ergo- eller fysioterapeut
  • Har erfaring med eller viden om sagsbehandling i forhold til Servicelovens §§§112, 113 og 116
  • Et gyldigt kørekort til almindelig personbil
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er god til at netværke både i og uden for kommunen
  • Er nysgerrig og undersøgende i forhold til den gode løsning i samarbejde med borger, pårørende og samarbejdspartnere
  • Evne til at lytte og mestre samtalen med borgere og pårørende. Herunder at være imødekommende og lyttende over for borgerne og deres behov, naturligt med respekt for den lovgivning og det serviceniveau, der er på området
  • Kan arbejde i storrumskontor 

Kendskab til CURA omsorgssystem vil være en fordel men ingen betingelse.

Hjælpemiddelenheden arbejder bl.a. inden for Servicelovens §§§ 112, 113 og 116. 
Hjælpemiddelenheden udgør én af centrets i alt fire enheder/områder, som består af 20 medarbejdere med forskellig faglig baggrund og erfaring.     

Her lægger vi vægt på det gode samarbejde, og at dialogen mellem kollegaerne foregår i en uformel tone, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden. Vi vil være hinandens bedste forudsætninger og arbejder ud fra, at vi kan selv, men ikke alene.

I Frederikshavn Kommune arbejder vi værdibaseret, og følgende værdier er gældende i vores center: Helhed, kvalitet, professionalisme, fleksibilitet og arbejdsglæde.

Få yderligere oplysninger om jobbet
Du er velkommen til at kontakte faglig teamleder Mette Birk Christensen, tlf. 9845 5295 mellem 8.30-9.00 eller pr. mail: mech@frederikshavn.dk

Arbejdspladsen har mulighed for at stille bil til rådighed i arbejdstiden.

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse indhentes straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Sidste ansøgningsfrist er: fredag den 2. januar 2026.

Samtalerne forventes afholdt i uge 3 2026 .

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Mette Birk Christensen Ergoterapeut
Telefonnummer: 98455295
Tiltrædelse: 1. februar 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Hjælpemiddelenheden / Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498