Hjemmesygeplejerske til område Nord og Opland, Frederikshavn

Er du sygeplejerske, og drømmer du om nye udfordringer i et fagligt inspirerende og samarbejdsorienteret miljø? Så er dette din chance for at blive en del af vores engagerede sygeplejeteam i Frederikshavn.

Vi søger en hjemmesygeplejerske, der vil træde ind i en større hjemmesygeplejegruppe som dækker områderne Frederikshavn Vest og Øst samt Ravnshøj. Her får du mulighed for at gøre en forskel for borgerne og samtidig være en del af Faste Teams i plejegrupperne. Du vil blive primær sygeplejerske i ét af de 5 plejeteams. 

Hvem er vi?

I Frederikshavn Nord og Opland bliver du en del af et dynamisk team bestående af 23 sygeplejersker – et godt mix af erfarne og nye kræfter. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og teams for at sikre den bedste pleje for vores borgere.

Vi arbejder ud fra konceptet "Faste Teams", hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord. Det er derfor en vigtig kompetence, at du kan indgå som en aktiv og engageret del af plejeteamet og kan bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde. Du vil også være et fagligt fyrtårn i gruppen, der både inspirerer og vejleder dine kollegaer i plejegruppen.

Dine opgaver og rolle

Som vores nye kollega vil du opleve en høj grad af selvtilrettelæggelse i din hverdag. Du vil:

  • Planlægge og udføre sygeplejeindsatser med fokus på borgernes individuelle behov.
  • Være akutsygeplejerske og spille en central rolle i at forebygge unødvendige indlæggelser.
  • Indgå aktivt i samarbejdet i Faste Teams og være en central del af triageringen.
  • Delegere og følge op på opgaver i plejegruppen samt bidrage til kompetenceudvikling.
  • Arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang og styrke borgernes mulighed for et selvstændigt liv.

Vi tilbyder dig

  • En stilling på 37 timer om ugen i dagvagt med mulighed for enkelte aftenvagter.
  • Weekendvagt hver 5. uge.
  • Et introduktionsforløb med støtte fra en sygeplejefaglig koordinator
  • Et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og dialog vægtes højt.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i en organisation i konstant bevægelse.

Hvem er du?

Vi leder efter en sygeplejerske, der:

  • Har erfaring og gerne fra hjemmesygepleje.
  • Kan håndtere komplekse opgaver og bevare overblikket i pressede situationer.
  • Brænder for faglig udvikling og tværfagligt samarbejde.
  • Har evnen til at være et fagligt fyrtårn og rollemodel, der inspirerer og vejleder kollegaer.
  • Kommunikerer åbent og ærligt og ser muligheder i forandringer.

Er du nysgerrig?

Vi vil meget gerne invitere dig på en kop kaffe og give dig en rundvisning, så du kan lære os bedre at kende.

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. august 2025, og vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 26. august 2025.

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Gruppeleder Anders Justesen Lind på tlf. 23291300.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Anders Justesen Lind Leder
Telefonnummer: 23291300
Tiltrædelse: Efter aftale
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Ingeborgvej, 9900, Frederikshavn, Danmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498