Husassistent til kantinen på Frederikshavn rådhus (25 timer)

Rådhuskantinen søger en branchekendt og udadvendt kollega på 25 timer om ugen, der kan hjælpe os med at give vores gæster en dejlig oplevelse - også når det går stærkt.

Du bliver en del af et team på 5, hvor vi sætter stor pris på godt samarbejde, arbejdsglæde og humor.  Måske er det netop dig, vi mangler på holdet?. 

Vi står for mødeforplejning rundt på Rådhuset og driver samtidig personalekantinen, hvor vi dagligt bespiser omkring ca. 80 pers til morgenmad og ca. 150 pers. til frokost.
 

Vi forestiller os, at du:

  • Er branchekendt og meget gerne køkkenassistent, eller anden relevant uddannelse.
  • Har godt kendskab til praktisk køkkenarbejde og meget gerne erfaring med mødeservering
  • Er udadvendt, humørfuld og bidrager til den positive stemning på holdet og blandt gæsterne.
  • Har overblik og arbejder effektivt i en til tider travl hverdag.
  • Er proaktiv og har det naturlige ”køkkenblik” så du selvstændigt kan se hvor der er behov for at tage fat.
     

Arbejdsopgaverne er: 

  • Hente og bringe mødeforplejning omkring på Rådhuset
  • Daglige rutiner som fx klargøring til interne arr. og mødeservering
  • Hjælpe til i køkkenet med fx smørrebrød, sandwich, bagning, salatbar og klargøring af grønt og salat.
  • Div. ad hoc opgaver som ofte kommer i dagens løb, og hvor du kan se, at der er brug for hjælp. Ligesom opvask og rengøring er en naturlig del af vores dagligdag.

Vi tilbyder: 

  • En fast struktureret arbejdsuge, hvor dagene sjældent er ens.
  • Gode arbejdsforhold efter gældende overenskomst med FOA som Husassistent. Gode arbejdstider med lukket i helligdage og sommerferie.

En sjælden gang kan aftenarbejde forekomme, det er noget som aftales i god tid inden.

Stillingen er på 25 timer om ugen fra den 1. november 2026

Arbejdstider :
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 6.00-11.00
Torsdag: 11.00-17.00

Ansøgningsfrist: den 13. oktober 2026 

Samtaler forventes afholdt mandag den 19. oktober 2026 

Har du spørgsmål så kontakt gerne Kantineleder Rikke Lysdal Christiansen på tlf.: 4162 3797

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Drift og service
Kontakt:
Rikke Lysdal Christiansen Kantineleder
Telefonnummer: 4162 3797
Tiltrædelse: 1. november 2026
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498