Jobformidler til Den Kommunale Ungeindsats, Frederikshavn Kommune

Har du en stor og smittende tro på, at unge med udfordringer kan opfylde sine drømme om job og uddannelse? Har du et ønske om at være en aktiv medspiller i at understøtte disse unge på deres vej mod job eller uddannelse? 
Vi søger en engageret jobformidler på 37 timer hurtigst muligt, med kendskab til de lokale virksomheder, som, i dialog med arbejdsgiver, kan skabe jobåbninger til de unge. Du skal have erfaring i at arbejde med unge der har fysiske, sociale og/eller personlige udfordringer. 

Hvem er vi? 
I den kommunale ungeindsats (KUI) tilbyder vi den unge én indgang og mange udgange. Vi favner bredt tværfagligt inden for uddannelse, social- og beskæftigelsesområdet. I samarbejde med den unge, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og andre samarbejdspartnere støtter og udfordrer vi den unge i at gennemføre uddannelse, komme i varig beskæftigelse eller anden støtte til at klare sig selv bedst muligt. Vi er inspireret af IPS metoden, og bruger dette mindset til vores unge. Det betyder, at vi tager afsæt i den enkelte unges motivation. Vi synliggør de unges ressourcer og sikrer understøttede indsatser der hvor der er behov. Vi tror på at den unge vil lykkes, også når den unge mister troen på sig selv. 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra et jobcenter eller lignede og du har indsigt i lovgivningen. Du ønsker at gøre en forskel for de unge og brænder for at hjælpe/støtte dem som kan have udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. En jobformidler i KUI Frederikshavn står på to ben, det virksomhedsrettede samt mentoropgaver. Vi forestiller os derfor at du har et lokalt virksomhedsnetværk og en indsigt i de udfordringer vores unge har, bl.a. hvordan man støtter udsatte unge der er ledige med mere eller mindre komplekse problemer. Du deler vores tro på, at alle har ret til at finde en plads på arbejdsmarkedet, og du formår at hjælpe arbejdsgiver med at se mulighederne i deres virksomhed. Du er en udpræget team-player og som samtidig kan arbejde selvstændigt i dialogen med borgeren og virksomhederne.

Du vil samtidig have en helt særlig opgave, hvor du skal samarbejde med FGU. Du vil være ansvarlig for at finde og etablere elevpladser for deres elever, som skal i EGU-forløb. Det vil være en fordel hvis du kender lovgivningen på dette område også. 

Velkommen til dit team
Du vil blive en del af et dygtigt, fleksibelt og engageret team med 9 andre kollegaer. Vi arbejder selvstændigt, men med øje for at hjælpe hinanden. Samtidig har vi et tæt samarbejde med andre kollegaer og samarbejdspartner, da det er en nødvendighed for at lykkedes med kerneopgaven. Teamet arbejder med alle unge på kontanthjælp. Du vil blive tilknyttet et antal unge og sammen med deres rådgivere (myndighed) kører et tæt forløb, således den unge oplever det som en sammenhængende indsats.
Arbejdsopgaverne er afvekslende, spændende og ikke mindst fagligt udfordrende. 

Dine opgaver:

  • Etablere job, ordinære timer, løntilskud og praktikker med fokus på det gode match.
  • Etablere EGU-elevpladser i et samarbejde med FGU og UE-vejleder i KUI.
  • Individuel støttende indsat for unge mellem 18 og 30 år.
  • Afholdelse af coachende samtaler.
  • Tværfagligt samarbejde eksternt: virksomheder, uddannelsessteder, foreninger, læger, behandlingssteder mm.
  • Tværfagligt samarbejde internt i KUI/Jobcentret: rådgiver på beskæftigelses- og serviceområdet, UE-vejleder mm.
  • At følge den unge hele vejen, indtil den unge er godt forankret i uddannelse eller job.   

Dine faglige og personlige egenskaber: 

  • Kan opsøge, vedligeholde og udbygge netværk til virksomheder, uddannelsessteder og andre samarbejdspartnere.
  • Udfordre og påvirke arbejdsgivers rekrutteringsbehov, fx ved at se muligheder for opgaveløsning i virksomheden, der passer til den unge.  
  • Kan samarbejde om en plan, men stå på egne fødder i udførelsen af denne. 
  • Kan skabe overblik for dig selv, dine samarbejdspartner – og allervigtigst – for den unge.
  • Har erfaring med udviklings- og motivationsarbejde på Ungeområdet.
  • Er en dygtig formidler og en opmærksom lytter, meget gerne med erfaring inden for coachende samtaler.
  • Kan sætte dig ind i nye områder og udvikle dig i takt med at opgaver forandres. 
  • Er omstillingsparat og trives med at arbejde med deadlines.
  • Har skriftlige og digitale evner og disciplin.

Hvad tilbyder vi:

  • IPS Basisuddannelse
  • Et arbejde med masser af faglige udfordringer
  • Flekstid og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag
  • Løbende sparring og supervision
  • Gode kollegaer
  • God oplæring 


Har vi vakt din interesse?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder Tine Sandholdt på 9845 7276

Ansættelse
Ansøgningsfrist 4. maj 2026. Der afholdes samtaler den 11. maj 2026 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer ligesom der vil blive indhentet straffeattest.
Ansættelsesstedet er Den Kommunale Ungeindsats, Fasanvej 1, 9900 Frederikshavn.
Kørekort er en nødvendighed. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Administration, sagsbehandling og beskæftigelse
Kontakt:
Tine Sandholdt Jensen Faglig koordinator
Telefonnummer: 98457276
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller hurtigst muligt
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Fasanvej 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498