Kostfagligt personale til Børnehuset Sættravej, deltidsstilling på 25 timer

Da vores 65 børnehavebørn dagligt skal have et sundt frokostmåltid, søger vi en kostfaglig medarbejder til vores køkken i en fast stilling pr. 1. juli 2026. Frokosten er sammensat af, og bliver produceret i vores eget køkken.

I vores køkken er der pt. én kostfaglig medarbejder, der foruden frokosttilbuddet til børnehavebørnene, laver formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til vores 30 vuggestuebørn. Desuden laves der også formiddagsmad til børnehavebørnene. Her skal I sammen udarbejde kostplaner, indkøbe, tilberede mv.

Dine opgaver i hverdagen:

  • Producere og anrette vuggestuens og børnehavens måltider
  • Efterleve Fødevarestyrelsens retningslinjer, herunder egen kontrol
  • Sammensætte en alsidig menuplan, der tager hensyn til børnenes individuelle behov
  • Bestille varer i henhold til indkøbsaftaler
  • Have ansvar for drift af køkkenet i samarbejde med kollega med et nærmere afsat økonomisk råderum

Vi forestiller os, at du har:

Fagligt:

  • Viden om sund og kost til 0–6-årige
  • Kendskab til hygiejne og egenkontrol
  • IT-kendskab (Aula og Truetrade)

Personligt og samarbejdsmæssigt:

  • Overblik
  • Samarbejdende tilgang
  • Glæde ved at lave varieret mad til børn

Læs mere om vores institution på: : Børhuset Sættravej - Dagtilbudsområde syd

Du vil blive en del af et godt kollegialt fællesskab på 23 medarbejdere og en pædagogisk leder.

Børnehuset Sættravej er en del af Dagtilbudsområde Syd, som består af 9 daginstitutioner og dagplejen. Områdets ledelse består af en områdeleder samt pædagogiske ledere fra alle institutionerne og dagplejen.

Har vi vakt din interesse?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Pernille Hjortshøj Andersen på 
telefon 23 81 72 36. 
Du må også gerne komme forbi og se vores køkken.

Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er den 19. maj 2026, og samtaler forventes afholdt den 26. maj 2026.

Ansættelse og yderligere oplysninger
Vi håber, du kan tiltræde jobbet den 1. juli 2026. 
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest, samt reference i forbindelse med ansættelse. 
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Pernille Hjortshøj Andersen Pædagogisk leder
Telefonnummer: 23 81 72 36
Tiltrædelse: 1. juli 2026
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Sættravej 6, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498