Leder til Hjemme- og sygeplejen Frederikshavn Vest

Brænder du for nærværende ledelse, høj faglighed og stærke medarbejderfællesskaber? Kan du skabe retning, trivsel og sikker drift samtidig med, at du leder implementeringen af Ældreloven og videreudviklingen af faste teams? 
Så er du måske vores nye leder i Hjemme- og Sygeplejen Frederikshavn Vest. 

Om stillingen 
Som leder for Hjemme- og Sygeplejen Frederikshavn Vest får du ansvaret for ca. 55 medarbejdere bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ruteplanlæggere og øvrige faggrupper. Området dækker den centrale del af Frederikshavn med dag- og aftenruter. Du bliver en del af ledergruppen i Hjemme- og Sygeplejen og refererer til områdeleder.

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor implementeringen af Ældreloven, helhedspleje og faste teams er centrale omdrejningspunkter. Du får en vigtig rolle i at omsætte politiske ambitioner og organisatoriske mål til en meningsfuld hverdag for både borgere og medarbejdere. 


Dine vigtigste opgaver
Du får ansvar for den daglige ledelse af medarbejdere, drift og udvikling. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Personaleledelse, trivsel og kompetenceudvikling
  • Sikker drift, økonomi- og ressourcestyring samt kvalitetssikring
  • Rekruttering, onboarding og fastholdelse af medarbejdere
  • Understøttelse af faste teams, helhedspleje og implementering af Ældreloven
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Skabelse af en kultur præget af ansvar, tillid, faglighed og psykologisk tryghed
  • Sikring af sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb
  • Gennemførelse af politiske og strategiske målsætninger i praksis


Vi søger en leder, der

  • Er uddannet sygeplejerske og har ledererfaring
  • Udøver tydelig, nærværende og involverende ledelse
  • Kan balancere udvikling, økonomi og sikker drift
  • Skaber følgeskab og motiverer medarbejdere til faglig udvikling
  • Har stærke samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og respektfuldt
  • Arbejder anerkendende og konstruktivt, også i komplekse situationer
  • Er handlekraftig, løsningsorienteret og trives i en omskiftelig hverdag
  • Har diplomuddannelse i ledelse eller er indstillet på at gennemføre den


Derfor skal du vælge os
I Frederikshavn Kommune betragter vi ledelse som en profession. Vores fælles ledelsesgrundlag bygger på værdierne mod, ansvarlighed og ordentlighed.

Samtidigt arbejder vi ud fra politikken ” Sammen om fremtidens Fællesskaber”.  Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi arbejder målrettet for, at borgerne oplever selvbestemmelse, kvalitet og sammenhæng i deres forløb

Vi tilbyder en central lederstilling med mulighed for at sætte retning i en organisation i udvikling. Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab med fokus på samarbejde, faglig kvalitet og ledelsesudvikling samt får engagerede medarbejdere, gode udviklingsmuligheder.

Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse.


Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Helle Christensen.

Ansøgningsfrist 7. oktober 2026 
Samtaler forventes at blive afholdt den 14. oktober 2026 og evt. 2. samtale den 21. oktober 2026

Ansættelses er pr. 1. december 2026 eller efter aftale

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Ledelse
Kontakt:
Helle Christensen Leder
Telefonnummer: 9845 6981
Tiltrædelse: 1. december 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Allé 100, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498