Leder til Idrætsbørnehaven Bispevang, Sæby

Vil du stå i spidsen for Idrætsbørnehaven Bispevang i Sæby?

Har du leg på hjernen? Trives du i en hverdag med glade børn og forskellige arbejdsopgaver? Er du god til at gribe bolden og tage den med videre? Vil du stå i spidsen for en børnehave, hvor trivsel, udvikling og bevægelse er i fokus?

Så kan det være lige dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret og visionær leder til vores idrætsbørnehave på Bispevang i Sæby. Som daglig leder får du ansvaret for at lede vores dygtige personale, sikre en høj pædagogisk standard og skabe de bedste rammer for børnenes trivsel. Der er tale om en fast stilling på 37 timer, fordelt på ca. 50% ledelse og udvikling og 50% tid med børnene.

Om Idrætsbørnehaven Bispevang

Idrætsbørnehaven Bispevang er en selvejende institution beliggende i Sæby, og den fungerer som en del af Frederikshavn Kommunes dagtilbudsområde. Institutionen råder over egne nyrenoverede bygninger fra 1971 og tilbyder plads til 44 børn i alderen 3-6 år. 

Bispevangs beliggenhed i Sæby giver børnene let adgang til lokale naturområder, hvilket understøtter en legende, idrætslig og undersøgende tilgang til læring. Institutionen har en stærk tilknytning til lokalsamfundet og en positiv efterspørgsel på pladser, hvilket vidner om børnehavens gode omdømme og pædagogiske kvalitet. 

Vores dedikerede personale består af pædagoger og medhjælpere, der brænder for at skabe en tryg og inspirerende hverdag for børnene. Der er et tæt samarbejde i medarbejdergruppen, der bæres af en åben, ærlig og tydelig dialog. Vi har det godt med hinanden, og alle er altid hjælpsomme, imødekommende og fleksible.

Vi tilbyder:

  • En spændende lederstilling med stor selvstændighed og mulighed for at præge institutionens fremtid.
  • En engageret personalegruppe
  • En børnehave med et stærkt fællesskab og en vision om at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om dig:

Vi søger en daglig leder, der brænder for, at børnene trives og udvikles – og at det sker gennem en legende tilgang i børnehøjde.

  • Du drager omsorg og skaber tryghed for det enkelte barn og for børnefællesskaberne.
  • Du leger med udgangspunkt i bevægelse, kreativitet og læring med børnebrillerne på.
  • Du kan gå forrest, men også guide medarbejderne i deres pædagogiske praksis.
  • Du arbejder målrettet efter den styrkede læreplan i forhold til trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Du har god energi, godt humør og er positiv og anerkendende i din kommunikation i relationen til børn, forældre og kollegaer
  • Du er fleksibel, omstillingsparat og løsningsorienteret
  • Du formulerer dig godt skriftligt og kan benytte IT som arbejdsredskab

Er du klar til at gøre en forskel i børns hverdag og blive en del af vores pædagogiske fællesskab, vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte bestyrelsesformand Martin Christensen, tlf. 4127 2227, mail: mc@orskov.dk 

Du kan læse mere om os på www.bispevang.dk

Ansøgningsfrist er den 31. december 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge, Ledelse
Kontakt:
Martin Christensen Bestyrelsesmedlem
Telefonnummer: 41272227
Tiltrædelse: 1. februar 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Bispevang 1, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498