Natursagsbehandler til Frederikshavn Kommune

Vil du være med til at beskytte og udvikle nogle af Danmarks mest storslåede naturområder?

I Frederikshavn Kommune er der højt til himlen, store vidder og en natur, der bliver ved med at imponere. Fra klitlandskaberne ved Skagen og de åbne heder i syd, til kystnære enge, skove, fredede områder og Natura 2000-lokaliteter. Variationen er stor, og mulighederne for at arbejde med spændende, naturfaglige opgaver er endnu større.

Vi søger nu en engageret natursagsbehandler, der brænder for at forvalte og beskytte denne mangfoldige natur, og som trives i spændingsfeltet mellem jura, faglighed og praktiske løsninger.

Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2026 men med mulighed for forlængelse.

Dine opgaver

Som natursagsbehandler bliver dine primære opgaver:

  • sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven, herunder besigtigelse af naturarealer
  • vurdering af planer og projekter efter miljøvurderingsloven
  • koordinering af sager på tværs af fagområder
  • bidrage til projekter, der styrker natur og biodiversitet

Du vil indgå i naturafdelingen, som består af en natur-, grundvands- og vandløbsgruppe. Her arbejder vi tæt og tværfagligt - og vi har brug for en kollega, der kan se sagerne fra flere perspektiver, balancere detaljesans og helhedsbillede og ikke er bange for at stikke i gummistøvlerne, trodse myggene og tage ud i felten.

Vi leder efter dig, der har

  • en relevant naturfaglig uddannelse fx skov- og landskabsingeniør, biolog, jordbrugsakademiker eller lignende
  • erfaring med natursagsbehandling og et godt kendskab til naturbeskyttelsesloven
  • et godt kendskab til de danske naturtyper og plantearter
  • generelle kompetencer inden for myndighedsbehandling i en kommunal forvaltning
  • gode kommunikative evner og er en holdspiller
  • kendskab til GIS
  • kørekort til bil
  • interesse for lovgivning og praksis på naturområdet og ønsker at medvirke til positiv udvikling af Frederikshavn Kommune

Vi tilbyder

  • de bedste kolleger
  • mulighed for at arbejde med noget af Danmarks mest varierede og smukke natur
  • en hverdag, hvor du både sidder ved skrivebordet og står i gummistøvlerne i felten
  • et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor sparring og tværfaglighed er en naturlig del af hverdagen
  • flextid, frihed under ansvar og plads til at tilrettelægge dit arbejde
  • faglige udviklingsmuligheder og netværk
  • godt socialt arbejdsmiljø med gode arrangementer, gratis kaffe, idrætsklub og flere andre fordele, der gør arbejdsdagene gode

Sådan er vi organiseret
I Center for Teknik og Miljø er vi ca. 70 medarbejdere fordelt på fire afdelinger. Opgaverne i centret er myndigheds-, planlægnings- og projektopgaver inden for områderne kommune- og lokalplaner, byggeri, ejendomsdata, GIS, digitalisering, natur og miljø. Du bliver en del af Natur- og Miljøafdelingen, hvor vi er 22 medarbejdere fordelt på 11 kolleger i Miljøteamet og 11 i Naturteamet. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst og aftalen om lokal løndannelse.

Vi forventer at holde jobsamtaler den 24. november 2025. Jobbet forventes besat snarest muligt eller pr. 1. januar 2026.

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, så kontakt gerne natursagsbehandler, Thit Nielsen på tlf. 9845 5636 eller afdelingsleder for Natur og Miljø, Catrina Kristensen på tlf. 2420 1602.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Teknik, trafik, natur og miljø
Kontakt:
Catrina Bjerregaard Kristensen Afdelingsleder
Telefonnummer: 2420 1602
Tiltrædelse: 1. januar 2026 - eller snarest muligt
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498