Bangsbostrandafdelingens SFO ved Bangsbostrand-Gærum Skole søger en engageret og relationsstærk pædagog på 15 timer ugentligt.
Om SFO’en
Bangsbostrandafdelingens SFO er en del af Bangsbostrand-Gærum Skole i Frederikshavn Kommune. I SFO’en arbejder vi målrettet med børns trivsel, fællesskaber, resciliens og udvikling, og vi ser fritidspædagogikken som et vigtigt supplement til skolens hverdag.
Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i:
- et ressourceorienteret børne- og ungesyn, hvor børn gør det godt under de rammer, de er i
- Kvalitetsmodellen for pædagogiske fritidstilbud, der sætter retning for høj kvalitet i fritidspædagogikken med fokus på fællesskaber, relationer og børneperspektivet
- Bangsbostrand SFO’s mål- og indholdsbeskrivelse, hvor vi arbejder systematisk med udvikling af pædagogiske tiltag, der skaber muligheder for deltagelse i fællesskabet.
Arbejdsopgaver:
Som pædagog i SFO’en vil du bl.a.:
- skabe inkluderende og trygge fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til
- planlægge og gennemføre meningsfulde fritidspædagogiske aktiviteter – både ude og inde, fx i naturen, kreative værksteder og bevægelsesaktiviteter
- understøtte børns sociale udvikling, trivsel og medindflydelse gennem dialog og børnemøder
- være en tydelig og nærværende voksen, der guider, støtter og udvikler relationer til børnene
- samarbejde tæt med kolleger, skole og forældre om børnenes hverdag og overgange
Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog
- har et anerkendende og inkluderende børnesyn
- kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel i en levende SFO-hverdag
- har lyst til at arbejde med fællesskaber, relationer og børneinddragelse
- bidrager aktivt til det professionelle fællesskab og tager medansvar for den pædagogiske udvikling
Vi tilbyder:
- en SFO med fokus på trivsel, fællesskab og kvalitet i fritidspædagogikken
- engagerede og fagligt dygtige kolleger
- mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling som led i kommunens fælles strategi
- et arbejdsmiljø præget af samarbejde, nysgerrighed og fælles ansvar
Ansættelsesvilkår:
- Stillingen er på 15 timer ugentligt med tiltrædelse 1.7. 2026 eller snarest muligt og frem til 30.11.2026
- Ansøgningsfristen er d. 25/5 2026
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principper for Frederikshavn Kommune
- Ansættelsessamtalen finder sted d. 27/5
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af Bangsbostrandafdelingens SFO og bidrage til børne- og ungefællesskaber, der vil mere og favner flere, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolens ledelse.
Bangsbostrand-Gærum Skole er en del af Center for Skole, Klub og Ungdomsskole i Frederikshavn Kommune.