Pædagog samt en omsorgs- og pædagogmedhjælper til Dagtilbud Aktiviteten i Sæby

Vil du beskrive dig selv som en dygtig medarbejder? Så er det måske dig vi søger til vores arbejdsplads. Aktiviteten er beliggende i Sæby, tæt på strand og havn. Dagtilbuddet er for voksne borgere med varigt og betydelig nedsat funktionsniveau.

Stillingerne er begge på gennemsnitlig 33 timer ugentligt – du må gerne kunne tiltræde så hurtig som muligt.

Bliv en del af en engageret medarbejdergruppe

Aktiviteten danner rammen om et tilbud, hvor målet er at skabe livskvalitet og selvstændighed, gennem en meningsfyldt hverdag med aktiviteter tilrettelagt ud fra den enkeltes kompetencer og interesser. Vi arbejder med borgere, der har et stort støttebehov, i en struktureret og forudsigelig hverdag. I det daglige arbejdet tages der udgangspunkt i alternative kommunikationsformer samt Low arousal tilgang. 

Du skal være robust, iderig og kreativ i opgaveløsningerne.

Aktiviteten arbejder tæt samarbejde med Røret i Sæby, fx holdes der personalemøder sammen. Derfor skal du også være indstillet på, at du vil kunne blive planlagt med at arbejde på Røret 

Den pædagogiske tilgang tager afsæt i Handicapafdelingens kerneopgave og arbejdsgrundlag.

Sæt dine kompetencer i spil

I dagtilbuddet er der fokus på,

  • borgernes ønsker og drømme
  • dokumentation og målrettet indsats
  • at skabe forudsigelighed i en hverdag i konstant forandring
  • samarbejde med Bofællesskabet, øvrige samarbejdspartnere samt pårørende
  • hjælp og støtte til personlig hygiejne samt spisning
  • alternative kommunikationsformer

Vil du være en del af vores team, er det vigtigt at du er fleksibel i arbejdstidstilrettelæggelsen, da der i perioder skal dækkes ind for hinanden. Vi vil gerne have en kollega der er engageret og ansvarlig, der kan bevare overblikket i pressede situationer. 

Du vil få en god arbejdsplads hvor dagene er forskellige, der er mange bolde i luften. Vi har en arbejdsplads der er i forandring, hvor du vil få mulighed for indflydelse. Vi er en medarbejdergruppe med et stort engagement, der vil sørge for en god introduktion og oplæring til jobbet.

Informationer: 

Løn og vilkår, efter gældende overenskomst. 

Forud for ansættelse indhentes straffeattest og reference.

Har du brug for yderligere informationer er du velkommen til at kontakte Helle Skovgaard Mortensen på tlf. 9845 5373 eller mail: hsmo@frederikshavn.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Helle Skovgaard Mortensen Leder
Telefonnummer: 98 45 53 73
Tiltrædelse: 1. november 2025
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rebslagervej 1, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498