Pædagog søges til barselsvikariat på Skagen Skole og SFO

Har du lyst til at blive en del af en skole og SFO, hvor fællesskab, trivsel og engagement er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen

Skagen Skole søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 30 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2026.

Stillingen er primært placeret i skolens SFO, suppleret med enkelte timer i skoledelen. Du vil indgå i en hverdag med mange skønne børn, engagerede kolleger og et tæt samarbejde med forældre.

Skagen Skole har ca. 400 elever fordelt på almenklasser og specialklassetilbud.

Om os

På Skagen Skole arbejder vi målrettet for at skabe et trygt og udviklende lærings- og fritidsmiljø for alle børn. Vi tror på, at en mangfoldig medarbejdergruppe med forskellige kompetencer styrker både fællesskabet og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.

Vi er ca. 45 medarbejdere, heraf 6 voksne i SFO/minifrit. Vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring og en positiv omgangstone, hvor vi løfter i flok og deler vores succeser.

Vi søger en pædagog, der:

  • er uddannet pædagog og kan tage ansvar for- og lede en børnegruppe
  • kan tilrettelægge alsidige og inkluderende lærings- og fritidsmiljøer i samarbejde med kolleger
  • arbejder struktureret og med stort engagement
  • er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • møder børn og forældre med en anerkendende og inkluderende tilgang
  • er løsningsorienteret og har et positivt menneskesyn

Vi ser gerne, at du har interesse for fx musik, bevægelse og udeliv samt andre pædagogiske områder – men vigtigst er din lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet.

Vi tilbyder

Et meningsfuldt og varieret arbejde med børn, forældre og kolleger i en imødekommende og samarbejdsvillig personalegruppe. Vi har fokus på trivsel, læring og fællesskab i både skole og SFO. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra uddannelse og erfaring. Der indhentes børne- og straffeattest forud for endelig ansættelse.

Ansættelse

Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse 1. juni 2026. Ansøgningsfristen er 17. maj, og forventede samtaler afholdes tirsdag den 19. maj.

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Jakob Skytte, tlf. 20 46 16 02, eller
Skoleleder Natascha Worre Ambjørn, tlf. 23 20 74 67.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Jakob Skytte Jakobsen Skoleafdelingsleder
Telefonnummer: 20461602
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller hurtigst derefter
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Skagavej 139, 9990, Skagen

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498