Pædagog til ressourceteamet i Dagtilbudsområde Syd

Dagtilbudsområde Syd søger pr. 1. november 2025, eller hurtigst herefter, en ressourcepædagog til en stilling på 37 timer. 

Ressourceteamet arbejder ud fra en organisering, hvor vi ønsker at styrke vores fokus på børnefællesskaberne og skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi styrker det faglige råderum hos de fagprofessionelle og skaber bedre muligheder for fleksibilitet og tilrettelæggelsen af indsatser, der styrker fællesskaberne i den lokale praksis. Det betyder bl.a., at du som ressourcepædagog vil blive tilknyttet én til to institutioner i Dagtilbudsområde Syd i en periode, hvor du vil have en særlig opgave og rolle ift. at understøtte trivslen og udvikling hos børn i udsatte positioner – enten direkte gennem aktiviteter og forløb eller indirekte gennem sparring, videndeling eller hjælp til fx handleplaner for de øvrige pædagogiske medarbejdere i institutionerne. 

Ressourceteamet i Dagtilbudsområde Syd varetager støttende og understøttende indsatser for børn i udsatte positioner, der har behov for en ekstra indsats for at trives i deres dagtilbud. I udviklingen af læringsmiljøer og børnefællesskaber til gavn for alle børn, tager vi afsæt i Den styrkede læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Her bruger vi bl.a. KVALid, hvor vi gennem dialog og selvevalueringer sætter fokus på udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud. Det er derfor vigtigt, at du er faglig stærk på dagtilbudsområdet, men også at du har særlig viden og kompetencer til at understøtte trivslen hos børn på kanten af fællesskaberne, og formår at bringe din viden i spil med kollegaerne og i den pædagogiske praksis.

Dagtilbudsområde Syd består af 10 institutioner fra Frederikshavn til Voerså samt dagplejen i Sæby.

Du kan læse mere om Dagtilbudsområde Syd her

Vores forventninger til en engageret medarbejder er, at du prioriterer, værdsætter og mestrer:

  • Professionelt arbejde med 0-6 års børns trivsel, udvikling, læring og dannelse med særligt fokus på børn i udsatte positioner
  • Anerkendende kommunikation og formidling til kollegaer, forældre og samarbejdspartnere
  • Skriftlig pædagogisk dokumentation og evaluering i samarbejde med det øvrige personale
  • En rummelig og anerkendende tilgang til forældresamarbejdet og ser forældre som en ressource og samarbejdspartner
  • Det tværfaglige samarbejde i den institution du er tilknyttet og med faggrupper på tværs af familie, skole og dagtilbud
  • At bidrage med faglige løsninger og muligheder på svære og komplekse udfordringer
  • Mestre at være fagligt servicerende, fagligt initierende, fagligt intervenerende og fagligt bekræftende
  • At du møder med nærvær og engagement ift. børnene og kollegaerne, når du går på arbejde

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med:

  • Store visioner for børn og unge i Dagtilbudsområde Syd og i Frederikshavn Kommune
  • En engageret og fagligt stærk kollegagruppe samt stærke fagligheder og kompetencer i Dagtilbudsområdet
  • Gode muligheder for indflydelse og inddragelse og for at bringe din faglighed i spil
  • Fokus på den sociale kapital og det gode arbejdsmiljø i de enkelte huse og på tværs af områderne
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder

Læs mere om Frederikshavn Kommunes visioner og indsatser her:
https://www.youtube.com/watch?v=VQrFXruWh7A
https://frederikshavn.dk/politik/byraad/politikker-og-visioner/boerne-og-ungepolitik/
https://fic.frederikshavn.dk/

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marlene Jennet på tlf. 98 45 61 17 

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er pr. 1. november 2025, eller hurtigst muligt herefter. 
Der er ansøgningsfrist den 2. september 2025

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 22. september 2025

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Marlene Marie Jennet Pædagogisk leder
Telefonnummer: 98 45 61 17
Tiltrædelse: 1. november 2025, eller hurtigst muligt herefter
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: L.P. Houmøllersvej 19, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498