Pædagog til Sæby Skole – en del af Sydskolen

Sydskolen, Sæby Skole, søger en engageret pædagog, der ser et potentiale i legende læring på 0.årgang, og som kan igangsætte spændende aktiviteter i vores SFO.

Lidt om jobbet: 

Vi søger en pædagog til en fast stilling på 20 timer, med midlertidig ansættelse på 37 timer frem til 31/12-2024. Tiltrædelse er 12.august 2024 eller hurtigst muligt herefter.  

Stillingen vil i efteråret være en kombination af timer i skole og SFO, mens ansættelsen efterfølgende primært vil være i SFO. 

Sæby Skole er en afdeling i Sydskolen med ca. 330 skønne børn fra 0.-4. årgang, hvor ca. 200 af dem går i vores SFO. Vi har en deltagende og aktiv forældregruppe samt ca. 30 engagerede medarbejdere. Skolen er placeret i naturskønne omgivelser tæt på både skov og strand. Vi har rigtig gode indendørsfaciliteter og masser af plads på vores udenoms arealer, som giver mulighed for at skabe en aktiv og afvekslende dag for vores elever i både skole og SFO. 

Vi ser stor værdi i, at børnene i vores lokalområde går på deres lokale folkeskole, og derfor er vi optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever. Du vil i samarbejde med vores nuværende team på 0.årgang, bestående af tre børnehaveklasseledere og en skolepædagog, have fokus på at give vores nye 0.klasseelever en god start på deres skoleliv, og I vil i fællesskab gøre jer erfaringer med at planlægge undervisning med udgangspunkt i legende læring. Undervisningen vil foregå både i og uden for klasselokalet, og der vil være rig mulighed for at bruge naturen og vores fine faglokaler, hvor bl.a. vi har et veludstyret Makerspace.

Du vil indgå i teamet i vores SFO, og du vil have særlig fokus på at skabe fællesskaber på tværs af klasser og hold igennem motiverende aktiviteter. Sammen med din pædagogkollega fra skolen, vil du også i SFO være en gennemgående trivselspædagog for vores 0.kl. 

Vi er en skole som:

  • har et godt sammenhold, en uformel tone og ser humor som en vigtig del af et godt arbejdsmiljø.
  • ser muligheder i fællesskabet for det enkelte barn.
  • har stor fokus på eleverne trivsel, idet trivsel er en forudsætning for læring. 

Vi søger en pædagog som: 

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • kan tænke kreativt i bestræbelserne på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever
  • er nysgerrig på egen og kollegers praksis og tør udfordre rammerne med henblik på en bedre skole
  • kan facilitere, understøtte og udvikle legerelationer 

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig pr. telefon i uge 26, 27 og 31 eller pr. mail til Skoleafdelingsleder Kristine Wesley Agerskov, kshe@frederikshavn.dk tlf. 98456681 eller SFO-leder Tim Terkelsen, tite@fredetikshavn.dk tlf. 9845 6672 

Ansøgningsfrist søndag den 4.august 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 6.august 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Tim Joseph Terkelsen SFO leder
Telefonnummer: 9845 6672
Tiltrædelse: 12. august 2024. eller hurtigst muligt herefter
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Brolæggervej, 1, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498