Pædagogisk leder til Børnehuset Troldehøj, Ravnshøj i Frederikshavn

Hvem er vi?

Troldehøj er et dejligt børnehus, hvor alle kender alle og hvor personalet er én fælles personalegruppe der hjælper hinanden på tværs af stuer. Vi er beliggende i Ravnshøj ved Ravnshøj skole, så der er vuggestue, børnehave og skole under samme tag. Vi har gennemsnitlig 35 børnehavebørn og 17 vuggestuebørn. Børnehavebørnene er fordelt på 2 aldersintegrerede stuer, Troldehulen og Trolderede, samt Klubben, der er for børnehavens ældste børn.

Jobbeskrivelse
Som pædagogisk leder i Troldehøj får du ansvaret for den pædagogiske udvikling i huset. Du går forrest som rollemodel i dagligdagen og er skarp på at sætte fokus på udviklende læringsmiljøer. Du har fokus på børnefællesskaber og arbejder ud fra et børnesyn, hvor ”børn gør det godt hvis de kan”. Din primære opgave vil være den pædagogiske udvikling samt personaleledelse med et naturligt fokus på det gode arbejdsmiljø. Du lægger en stor del af dine timer ”på gulvet” sammen med børn og medarbejdere, og du påtager dig naturligt alle de forskelligartede opgaver der opstår i huset. 

Selvom din opgave primært handler om faglig pædagogisk udvikling samt personaleledelse, vil der også være administrative opgaver, herunder mødeplanlægning, aula, indkøb og lign. Du har desuden flair for at udnytte husets ressourcer mest hensigtsmæssigt, så der opleves mest mulig kvalitet i dagligdagen for både børn, personale og forældre. Du vil få mulighed for sekretærhjælp til nogle af de administrative opgaver. 

Vi ønsker os en leder, der er synlig over for både medarbejdere og forældre, samt at du har en klar, tydelig og professionel kommunikation. Udover at være rollemodel i dagligdagen skal du kunne vejlede og sparre med personalet. Dermed bliver den pædagogiske udvikling og personaleledelsen dit primære fokus.  

Troldehøj har en faglig stærk personalegruppe som har stor lyst til faglig udvikling og struktur på hverdagen, og der ønskes en leder, der er omsorgsfuld, handlekraftig og anerkendende. Troldehøj har brug for at du kan skabe følgeskab, respekt og faglig udvikling. Desuden skal du kunne arbejder med konflikter og frustrationer og gennem nærvær, lydhørhed og sparring, guide medarbejderne ind i en psykologisk tryg arbejdsplads.

Dette er lidt af det vi tilbyder
I Frederikshavn kommune arbejder vi ud fra en fælles strategi for alle dagtilbud med fokus på 4 indsatsområder: Børnesyn, Kvalitet, Systematik og En professionel organisation.

Du vil blive en del af et professionelt læringsfællesskab, der består af et lederteam der arbejder i fælles retning, og hvor hjælp og sparring blot er en telefonopringning væk. Der holdes udviklingsmøder og teammøder 2 gange om måneden, ligesom der mindst en gang om måneden vil være et sparringsmøde med din områdeleder. Du vil desuden blive tildelt en mentor, som har særlig fokus på at hjælpe dig godt i gang med dit nye job. Både din mentor og områdeleder vil være meget tæt på dig i dagligdagen.

Ud over de mere formelle møder, vil du blive en del af en sparringsgruppe, som består af nogle af dine nærmeste lederkollegaer. Der er stor psykologisk tryghed i lederteamet, og selvom vi arbejder i hver vores hus, så vil du aldrig stå alene med dine succeser og svære opgaver. Du skal derfor være tryg ved at dele din udfordringer, ligesom du skal bidrage til opgaveløsningen i hele området. Vi lykkes nemlig bedst når vi lykkes sammen. 

Områdelederen har det overordnede ansvar for økonomien.

Ønsker til faglige og personlige kompetencer
Du kan se dig selv i følgende kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog har erhvervserfaring fra arbejde med 0-6 årige børn
  • Du har en anerkendende og rummelig tilgang til såvel børn, personale og forældre
  • Du er god til at motivere, sætte retning og er tydelig i din kommunikation og forventninger til børn, personale og forældre
  • Du har lyst til at sætte faglighed højt og kan lede medarbejdere i samme retning
  • Du ser vigtigheden i at være en del af et lille lokalsamfund.
  • Du kan se dig selv være en del af et psykologisk trygt team, hvor du både giver og modtager feedback og sparring
  • Du er professionel i dit arbejde.

Er du Troldehøjs nye leder?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Randi Pauli Nyhagen på telefon 61167911 eller mail rnny@frederikshavn.dk Du er naturligvis også velkommen til at lave en aftale om at besøge Troldehøj

Vi vil gerne invitere dig til et åbent hus-arrangement, mandag d. 25.november kl. 16.45 i Troldehøj. Her vil du møde en medarbejder, en lederkollega samt områdeleder til en uformel snak om opgaven, samt en mulighed for at se de fysiske rammer. Vi byder på Pepsi Max og indsigt i jobbet.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Troldehøj og Frederikshavn kommunes børne- og ungepolitik på følgende links:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden ansættelse.
Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.

Vi forventer at holde første samtalerunde d. 6. december 2024. Såfremt du går videre til anden samtale, vil du blive inviteret til en Garuda- test.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Ledelse
Kontakt:
Randi Pauli Pauli Nyhagen Områdeleder dagtilbud
Telefonnummer: 61167911
Tiltrædelse: 1. februar 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Abildvej 20, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498