Pædagogisk medarbejder søges til skole og SFO på Sæby Skole, Sydskolen

Vil du være den voksne, der skaber deltagelsesmuligheder, styrker fællesskabet og gør en positiv forskel i børnenes hverdag?

På Sæby Skole tror vi på værdien af den lokale folkeskole og arbejder hver dag for, at alle børn trives, udvikler sig og oplever at høre til.

Vi søger en pædagogisk medarbejder til en fast stilling på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

 

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, et godt sammenhold og en uformel tone, hvor humor er en vigtig del af arbejdsglæden.

Du kan være uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller have relevant erfaring som pædagogmedhjælper. Vi lægger især vægt på dine relationelle kompetencer, dit engagement og din lyst til at bidrage aktivt til hverdagen.

Om stillingen

Som pædagogisk medarbejder bliver du en del af børnenes hverdag i både skole og SFO. I skoledelen indgår du i samarbejdet omkring en årgang i indskolingen, hvor du sammen med lærere og øvrige medarbejdere arbejder for at skabe gode betingelser for børnenes trivsel, udvikling, deltagelse og læring.

I SFO´en bliver du en del af et engageret team, der arbejder for at skabe en tryg, spændende og sammenhængende hverdag for børnene. Du skal være med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, men mindst lige så vigtigt skal du kunne gribe de muligheder, der opstår i hverdagen, og være nærværende i relationen til børnene.

Vi lægger vægt på bevægelse, leg, kreativitet og aktive fællesskaber. Derfor er det en fordel, hvis du har særlige interesser eller kompetencer, som du har lyst til at bringe i spil sammen med børnene. Det kan eksempelvis være inden for idræt, udeliv, musik, værksted, kreative aktiviteter eller noget helt andet. 

Om Sæby Skole

Sæby Skole er en afdeling i Sydskolen med ca. 330 elever fra 0.-4. årgang og ca. 230 børn tilknyttet SFO´en. Vi er omgivet af skov, strand og gode udearealer, som vi aktivt bruger i både skole og fritid, og vi råder over gode faciliteter, der understøtter en varieret hverdag for børnene.

Vi er en skole, der:

  • har et godt sammenhold, en uformel tone og ser humor som en vigtig del af arbejdsglæden
  • ser stor værdi i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og øvrigt pædagogisk personale 
  • tror på, at stærke relationer er fundamentet for børns trivsel og udvikling
  • arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn 
  • ser trivsel som en forudsætning for læring 

Vores fælles børnesyn er:

"Børn gør det godt - under de omstændigheder og rammer, de er i."

Det betyder, at vi møder børnene, hvor de er, er nysgerrige på deres perspektiver og tager et fælles ansvar for at skabe rammer, hvor det enkelte barn kan lykkes og opleve sig som en værdifuld del af fællesskabet.

Vi søger en kollega, som:

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • er relationsstærk og optaget af at skabe trygge fællesskaber
  • kan tænke kreativt og skabe udviklende fællesskaber for alle børn
  • trives i et tæt samarbejde med kolleger og forældre
  • møder børn og kolleger med nysgerrighed, engagement, energi og godt humør

Om Sydskolen

Sydskolen består af tre afdelinger:

  • Sæby Skole, Brolæggervej 1 med elever fra 0.-4. klasse.
  • Stensnæsskolen, Østkystvejen 314 med elever fra 0.-6. klasse.
  • Sæbygårdskolen, Sæbygårdvej 34 med elever fra 5.-9. klasse samt specialtilbud.

Vi arbejder på tværs af afdelingerne ud fra et fælles børnesyn og et fælles mål om at skabe stærke fællesskaber og udviklende læringsmiljøer for alle børn.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

SFO-leder Tim Terkelsen

Tlf. 98 45 66 72

Ansættelsesforhold

Ansøgningsfrist: Mandag den 19. oktober 2026
Besked om samtale: Tirsdag den 20. oktober 2026
Ansættelsessamtaler: Fredag den 23. oktober 2026
Tiltrædelse: Den 1. december 2026 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Tim Joseph Terkelsen Afdelingsleder
Telefonnummer: 9845 6672
Tiltrædelse: 1. december eller efter aftale.
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Brolæggervej 1, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498