Pædagogisk medarbejder til Bangsbostrand skoles SFO

Vil du være med til at skabe en tryg, sjov og lærerig hverdag for børnene i Bangsbostrand Skoles SFO? 
Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogisk medarbejder, der brænder for arbejdet med børn og ønsker at være en del af et stærkt fællesskab.

Om stillingen

  • Arbejdssted: Bangsbostrand - Gærum Skole, afdeling Bangsbostrand SFO, Frederikshavn Kommune
  • Arbejdstid: 18 timer ugentligt
  • Tiltrædelse: 15. december 2025 eller hurtigst muligt til og med den 31. maj 2026
  • Ansøgningsfrist: 26. november 2025
  • Ansættelsessamtaler afholdes: 2. december 2025

Om os

Bangsbostrand Skoles SFO er en del af Bangsbostrand-Gærum Skole og indgår i et aktivt og inkluderende skolemiljø. Vi arbejder ud fra Frederikshavn Kommunes børnesyn, hvor barnets trivsel, udvikling og læring er i centrum. Vi tror på, at alle børn gør det godt – og at det er de voksnes ansvar at skabe rammer, der understøtter dette. I Bangsbostrand Skoles SFO er der ca. 200 børn, hvor du bliver en del af det pædagogiske team i SFO’en.

Vi lægger stor vægt på gode samarbejdsevner, evnen til at planlægge og igangsætte aktiviteter, samt lysten til at tage ansvar for den pædagogiske udvikling i hverdagen.

Bangsbostrand, Gærum Skole er en skole fordelt på to matrikler. Derfor er der et tæt og velfungerende samarbejde mellem Bangsbostrand Skoles SFO og Gærum Skoles SFO, hvor vi i fællesskab arbejder med udviklingen af SFO’en gennem aktionssparring. Det betyder, at du bliver en del af en dynamisk og reflekterende praksis, hvor vi løbende undersøger og forbedrer vores pædagogiske arbejde. 

Dine opgaver

  • gennemføre aktiviteter, der understøtter børns trivsel og udvikling
  • skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle børn føler sig set og hørt
  • samarbejde med kolleger, forældre og skolens øvrige personale
  • deltage i møder og bidrage til den pædagogiske udvikling

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med børn i fritidstilbud 
  • har et ressourceorienteret blik på børn, og kan se dig selv i kommunens børnesyn ”Børn og unge gør det godt under de omstændigheder og rammer, de er i”
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse
  • er kreativ, initiativrig og har et positivt livssyn
  • kan arbejde struktureret og er fleksibel i en omskiftelig hverdag
     

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og udvikling af en god samarbejdskultur.
  • en engageret og hjælpsom afdeling
  • mulighed for faglig sparring og udvikling – bl.a. gennem aktionssparring
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
     

Ansættelsessamtaler afholdes den 2. december 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Carina Bruun-Jensen Skoleleder
Telefonnummer: 9845 5646
Tiltrædelse: Snarest muligt
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Søndergade, 200, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498