Peer-medarbejdere og undervisere til Frederikshavn Kommune søger

Har du personlige erfaringer med psykisk sårbarhed og recovery? Har du lyst til at bruge dine erfaringer professionelt til at støtte andre i deres udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Frederikshavn Kommune etablerede i 2024 en peer-uddannelse som et samarbejde mellem Socialenheden og Socialpsykiatrien under Center for Handicap og Psykiatri. Vi arbejder recovery-orienteret og lægger vægt på den enkelte borgers håb og drømme. Du bliver en del af enheden Væresteder og særlige indsatser, som dækker over fire væresteder (i Frederikshavn, Sæby og Skagen), Det Sociale Pitstop, Housing First og Peer-uddannelsen.

Om jobbet
Du får en kombineret rolle, hvor du både fungerer som underviser og som peer-medarbejder:

  • Som peer-underviser: Du udvikler og gennemfører undervisning i tæt samarbejde med en fagprofessionel. Du bruger dine egne erfaringer til at skabe genkendelighed og håb for kursisterne.
  • Som peer-medarbejder: Du får din daglige gang i værestederne og i indsatser som Det Sociale Pitstop og Housing First. Her er du sparringspartner for både borgere og kolleger (bostøtter og socialrådgivere), hvor du bidrager med et unikt indefra-perspektiv.

Om dig
Vi søger en engageret kollega, der kan genkende sig selv i følgende:

  • Du har gennemført en peer-uddannelse.
  • Du har egne levede erfaringer med psykisk sygdom og er godt på vej i din egen recovery-proces.
  • Du kan forholde dig reflekteret til dine erfaringer og er motiveret for at bruge dem professionelt.
  • Du er ansvarsbevidst, samarbejdsvillig og kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld rolle, hvor dine erfaringer ses som en værdifuld ressource.
  • Mulighed for at præge udviklingen af peer-arbejdet i kommunen.
  • Faglig og personlig udvikling samt løbende sparring i et inkluderende fællesskab.
  • Medlemskab af kommunens idrætsklub (FKI) med fokus på trivsel og socialt samvær.

Det praktiske

  • Arbejdssted: Støttecentret, Kalkværksvej 7, 9900 Frederikshavn
  • Vilkår: Stillingen kan søges som flexjob, hvis du er berettiget til det. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
  • Ansøgningsfrist: 27. marts 2026
  • Samtaler: Forventes afholdt d. 8. april 2026

Vil du vide mere
Kontakt konstitueret daglig leder Maria Johansen på tlf. 2031 8971 / mjoh@frederikshavn.dk eller konstitueret faglig leder Majbritt Axelsen på tlf. 3070 8926. 

Læs mere på peer.frederikshavn.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Maria Johansen Faglig leder
Telefonnummer: 2031 8971
Tiltrædelse: 1. maj 2026
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Kalkværksvej 7, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498