Psykolog til PPR i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune søger en engageret og relationsstærk psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Der er tale om både en fast stilling og et barselsvikariat.
Som psykolog i PPR er du med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge i vores dagtilbud og skoler. Du bliver en del af en vigtig indsats, hvor vi arbejder tæt på praksis – og med børnene og deres omgivelser i centrum.

Vi er i gang med at styrke den lokale tilstedeværelse, så PPR er tættere på både børn og fagpersoner i hverdagen. Her får du mulighed for at bruge din faglighed dér, hvor den gør en forskel – i det nære samarbejde og i mødet med dem, det hele handler om.

 

Dine opgaver

Du vil få opgaver både i dagtilbud og på skoleområdet. Du bliver tilknyttet et lokalt tværfagligt team, som ud over psykologer også består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, en specialpædagogisk konsulent og en ungeguide.

Vi arbejder tæt sammen med børn, forældre og fagpersoner – og vægter dialog og tilgængelighed højt. Vi har netop indført JOSA som fagsystem, hvilket styrker en tydelig og brugervenlig kommunikation med familierne.

Men frem for alt er PPR til stede i en meningsfuld hverdag, hvor gode relationer – både internt og eksternt – baner vejen for udvikling og nye muligheder.

 

Vi søger en psykolog, der:

  • er uddannet cand.psych. – gerne med autorisation (eller med ønske om at opnå den)
  • er nysgerrig, fagligt velfunderet og opmærksom på relationens betydning
  • trives med selvstændighed, men værdsætter fagligt fællesskab
  • har blik for, hvad en opgave kalder på – og arbejder fleksibelt inden for givne rammer
  • er velformuleret i både skrift og tale

Vi kombinerer faste procedurer med faglig fleksibilitet i alle dele af vores arbejde.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld arbejdsdag med børn og unge i centrum
  • en faggruppe med 13 psykologkollegaer
  • et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af fag og områder
  • en arbejdsplads præget af tillid, fleksibilitet og faglig sparring
  • supervision og mulighed for autorisation
  • flextid og mulighed for én hjemmearbejdsdag om måneden

Din daglige base bliver i PPR’s kontorfællesskab på Nordstjerneskolen, hvor du sidder sammen med dit tværfaglige team og har tæt kontakt med de institutioner, du betjener.

Barselsvikaren får base i PPR’s kontorfællesskab på Sæbygårdskolen i Sæby, hvor du også sidder sammen med dit tværfaglige team.

Begge stillinger er på 37 timer ugentligt.

 

Er du interesseret:

Du kan få flere oplysninger om stillingen (dog først fra 1. august grundet ferie) hos leder af PPR Dorthe Frost Halle på 9845 5436 

eller dofh@frederikshavn.dk, eller hos afdelingsleder Janni Nibuhr Thrysøe på 9845 5288 eller jatr@frederikshavn.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Ansættelsesproces:

Ansøgningsfristen er den 13. august 2025.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 18. august 2025 fra kl. 14:00.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest og straffeattest.

Opstart er senest 1. oktober 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Dorthe Frost Frost Halle Leder
Telefonnummer: 9845 5436
Tiltrædelse: senest 1. oktober 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhusvej, 1, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498