Rengøringsassistent til Dybvad Skole - Genopslag

Center for Ejendomme, Park og Vej søger en serviceminded, stabil og kvalitetsbevidst medarbejder til rengøring på Dybvad skole, Ørnevej 6, 9352 Dybvad.

Stillingen er 37 timer på skolerengøringsoverenskomst og mødetiden er kl. 6.00.

Du må meget gerne være uddannet rengøringstekniker og have erfaring med rengøring.

Vi arbejder i teams og lægger stor vægt på samarbejde, så det er vigtigt, at du er indstillet på at løse opgaver i fællesskab. Vi udfører synlig rengøring, så du gør rent, mens der er brugere i bygningerne og det kræver derfor, at du er fleksibel og god til at planlægge dit arbejde.

Du skal være villig til at give en hånd med hos dine kollegaer, når det er nødvendigt og du tager selvfølgelig også selv imod hjælp efter behov.

Det er vigtigt, at du er løsningsorienteret, har godt humør og let til smil, hvilket gør det meget nemmere at levere den gode service, som vi hele tiden arbejder bevidst med at give vores kunder.

Det er en forudsætning, at du kan læse dansk og gøre dig forståelig på dansk, da der vil foregå kommunikation mellem dig, dine kollegaer, og vores kunder. Du skal også være i stand til at læse deklarationer på rengøringsmidler og anvende midlerne korrekt og i den rette mængde.

Vi arbejder målrettet med at forbedre vores faglighed og vi forventer derfor, at du deltager i forskellige rengøringskurser gennem din ansættelse.

Du får en arbejdstelefon, som skal bruges i forbindelse med jobbet, da vi anvender programmerne, CleanManager og Dalux via mobilen. Derudover anvendes telefonen til kommunikation via sms, mms og mail med mere.

Har du lyst til at arbejde sammen med os, så send en ansøgning afsted, hvor du skriver lidt om dig selv og din rengøringserfaring.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for skolerengøring (3F).  

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tilsynsassistent Jette Bonkegaard tlf.  24 20 90 01 eller Dorthe Colding 40 28 11 87.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest. 

Opstart: mandag den 12. august 2024 når skolerne åbner efter sommerferien.

Ansøgningsfrist: fredag den 5. juli 2024.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 10. juli 2024.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Drift og service
Kontakt:
Jette Bonkegaard Jensen Tilsynsassistent
Telefonnummer: 24209001
Tiltrædelse: 12. august 2024
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Knivholtvej 15, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498