Skoleafdelingsleder 10. klassecenter Frederikshavn

Vil du stå i spidsen for et læringsmiljø, hvor unge udvikler sig fagligt, personligt og socialt, og hvor fællesskab, trivsel og uddannelsesparathed går hånd i hånd?
Frederikshavn Kommunes Ungdomsskole søger en engageret og udviklingsorienteret afdelingsleder til 10. Klassecenter Frederikshavn med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Som afdelingsleder bliver du en del af ungdomsskolens samlede ledelsesteam. Du får ansvaret for en vigtig overgang i de unges liv, hvor de tager de næste skridt mod uddannelse, beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet.

Om 10. Klassecenter Frederikshavn
10 Klassecenter Frederikshavn er en afdeling under Frederikshavn Kommunes Ungdomsskole og er pt. placeret på Uddannelsescenter Frederikshavn. 
Centeret har cirka 90 elever fordelt på forskellige linjer og rummer desuden kommunens sprogklasse for sent ankomne unge. Hverdagen er præget af høj faglighed, stærke relationer og et tæt samarbejde med områdets ungdomsuddannelser og øvrige samarbejdspartnere. 
Vi arbejder målrettet for at skabe de bedste forudsætninger for, at alle unge kan finde deres vej videre i uddannelse og liv.

Som afdelingsleder vil du blandt andet få ansvar for at:

  • Lede og udvikle 10. Klassecenterets pædagogiske og faglige indsats
  • Sikre høj kvalitet i undervisningen og de unges læring og trivsel
  • Være nærværende leder for medarbejderne og understøtte deres faglige udvikling
  • Styrke samarbejdet med ungdomsuddannelser, grundskoler, erhvervsliv og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til en sund kultur præget af tillid, fællesskab og ansvarlighed

Vi søger en leder, der:

  • Har erfaring med ledelse inden for skole- eller uddannelsesområdet
  • Har stærke relationelle kompetencer og formår at skabe følgeskab
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og arbejder løsningsorienteret
  • Har blik for både den enkelte unge og fællesskabets betydning
  • Kommunikerer tydeligt og skaber tryghed gennem åben dialog

Vi tilbyder:

  • En spændende lederstilling med stor mulighed for indflydelse
  • Dygtige og engagerede medarbejdere
  • Et stærkt og udviklingsorienteret ledelsesfællesskab
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, engagement og høj faglighed
  • Mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af kommunens 10. klasse-tilbud

Vores fælles retning:
I Frederikshavn Kommune arbejder vi ud fra visionen:
"Børne- og ungefællesskaber, der vil mere og favner flere."

Visionen understøttes af tre strategiske mål:

  • Alle skal lære mere.
  • Trivsel og fællesskab for alle.
  • Fælles ansvar og stærkt samarbejde.

Vores arbejde bygger på værdierne:

Mod - Anerkendelse -Tillid - Fællesskab - læs mere i vores Ungdomsskoleplan: baa5a810549e40a2a44198f22ac34afa.pdf

Ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist: 8. november 2026
Udvælgelse af kandidater: 9. november 2026
1. samtale: 11. november 2026
2. samtale: 17. november 2026

Mellem de to samtaler gennemføres personprofil og casearbejde.

Yderligere oplysninger :

Viviann Skjold Henriksen, ungdomsskoleinspektør, tlf. 29 48 63 27 eller Christian Nonboe Mikkelsen, souschef, tlf. 51 35 79 64. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Viviann Skjold Henriksen Ungdomskoleleder
Telefonnummer: 29486327
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Tordenskjoldsgade, 19, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498