Skolesekretær til Ravnshøj Skole

Skolesekretær søges til fast stilling på Ravnshøj Skole, Frederikshavn Kommune.

Da vores skolesekretær gennem mere end 30 år har valgt en ny retning i livet, får vi brug for en ny sekretær/administrativ medarbejder med en beskæftigelsesgrad på 0,7 svarende til 25,9 timer ugentligt med tiltrædelse 15. august 2024.

Ravnshøj Skole er en oplandsskole med ca. 155 elever fordelt på 0-9.klassetrin, 13 pædagogiske medarbejdere, kantineleder, skolesekretær, skoleafdelingsleder (underviser også) og skoleleder. Derudover er der tilknyttet en økonomisekretær, der mindst én gang månedligt kommer på besøg til budgetopfølgning mm.

Arbejdsopgaverne kan være:

  • Elev og personaleadministration – registrering af ferie- fridage mm
  • Løn- og økonomistyring samt budgetlægning i samarbejde med skolelederen og økonomisekretæren
  • Referent ved specifikke møder
  • Kommunikation med forældre, elever, lærere m.fl.
  • Bogholderi og bogføring
  • Anvendelse af administrative IT-programmer
  • Dagligt samarbejde med medarbejdere, afdelingsleder og skoleleder

Det er en fordel men ingen betingelse, at du har erfaring med de administrative systemer, som anvendes i skolen.

Udover den primære opgaveløsning forventer vi:

  • At du er hjælpsom, venlig og imødekommende, når forældre, elever og personale henvender sig 
  • At du udviser selvstændighed og fleksibilitet
  • At du kan håndtere at have mange bolde i luften
  • At du med godt humør aktivt bidrager til et sundt og godt arbejdsmiljø på skolen

Vi kan tilbyde:

  • Et job, hvor der er en høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdsdagen
  • Et åbent og uformelt kontormiljø, hvor den åbne dør til ledelsen prioriteres
  • Et job, hvor der er gode sparringsmuligheder og et godt kollegialt samarbejde med de øvrige skolesekretærer i kommunen
  • En arbejdsplads, hvor du som sekretær vil blive opfattet som en naturlig og fuldt integreret del af medarbejdergruppen
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer åbenhed og nærhed ift. såvel elever, forældre og hinanden. Desuden ønsker vi at være en aktiv medspiller i lokalsamfundet

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Troels Wiis Gaardbo på trga@frederikshavn.dk eller tlf. 98457126/29632546 

Ansøgningsfrist: den 22. maj 2024.

Der afholdes samtaler: den 30. maj 2024.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Troels Wiis Gaardbo Afdelingsleder
Telefonnummer: 98457126
Tiltrædelse: 15. august 2024
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498