Social- og Sundhedsassistent til Frederikshavn hjemmepleje

Øst Hjemme- og sygepleje i Frederikshavn søger en Social- og Sundhedsassistent

Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje?

Hos os i Øst Hjemme- og sygepleje er vi i fuld gang med udvikling – og vi har brug for dig, der gerne vil gøre en forskel. Siden oktober 2023 har vi arbejdet med faste teams i hjemme- og sygeplejen. 

Nu har du chancen for at blive en vigtig del af vores fortsatte udvikling og være med til at sætte dit præg på, hvordan ældreplejen skal se ud i fremtiden.

Efteråret 2025 byder på en ny visitationspraksis, hvor vi i endnu højere grad vil arbejde med afsæt i den nye ældrelov. Det betyder, at du bliver en aktiv del af en arbejdsplads i bevægelse – med stor faglighed og højt engagement.

Stillingen:

Vi tilbyder en fast stilling i dagvagt med valgfrit timetal mellem 30-37 timer pr. uge. Weekendvagt hver anden weekend. Du bliver en del af et tværfagligt team med dygtige kolleger.

Vores base er i hjertet af Frederikshavn – på Ingeborgvej 1, lige ved aktivitetshuset. Her holder ca. 40 medarbejdere til, fordelt på dag- og aftenvagter. Du får kolleger med forskellig faglig baggrund – social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, koordinatorer og vagtplanlæggere – som alle arbejder ud fra Centrets kerneopgave "At kommunens borgere kan bevare og fremme deres fysiske, psykiske og sociale sundhed, funktionsevne og livskvalitet, så længe som muligt". 

Din hverdag hos os:

Vi arbejder i faste, mindre teams – og hos os er det tværfaglige samarbejde i fokus. Vi bruger Triage til at styrke den tidlige opsporing og undgå unødvendige indlæggelser. Vores tilgang er rehabiliterende – vi tror på borgernes egne ressourcer og støtter dem i at bevare eller genvinde deres selvstændighed.

Vi dokumenterer i Cura Systematic og anvender Fællessprog III.

Hvad forventer vi af dig:

  • du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker
  • du trives med forandringer og har en positiv tilgang til nye måder at arbejde på
  • du er en teamplayer og bruger dine kolleger aktivt i sparring
  • du er tryg ved IT og har kørekort

 Hvad kan du forvente hos os:

  • en grundig og personlig introduktion
  • en arbejdsplads med åbenhed, humor og faglig sparring
  • kollegial opbakning og mulighed for at byde ind med dine idéer og kompetencer
  • fokus på faglig udvikling og inddragelse i beslutninger og opgaveløsning

Opstart og praktisk info

  • ansættelse pr. 1. november 2025 eller snarest muligt
  • løn og vilkår efter gældende overenskomst
  • straffeattest skal vises, og vi indhenter referencer efter aftale

Vil du vide mere?

Så tøv ikke med at kontakte leder Ann Neergaard Nielsen på tlf. 98 45 51 10 eller mail arnv@frederikshavn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen i et team, hvor faglighed, fællesskab og forandring går hånd i hånd.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Ann Neergaard Neergaard Nielsen Leder
Telefonnummer: 98455110
Tiltrædelse: 1. november 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Ingeborgvej, 1, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498