Social- og sundhedshjælper til vågen nattevagt på Ankermedet Plejecenter

Vi søger en nattevagt, der sammen med et fantastisk team har et mål om at skabe de bedst mulige betingelser for, at beboerne på Ankermedet Plejecenter kan leve et godt og værdigt liv.

Velkommen til Ankermedet!

Ankermedet Plejecenter ligger centralt i Skagen med gåafstand til Skagen togstation, hvilket gør det nemt for dig at møde på arbejde, også hvis du bor længere væk.

Plejecenteret er fordelt på tre sammenhængende huse med 10 lejligheder i hver. Heraf er der 26 faste boliger og 4 midlertidige pladser. Vores fysiske rammer er gode, og vi har også en flot og indbydende gårdhave.

Du får ca. 40 kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde.

Lidt om os

På Ankermedet har vi en god kultur og en sober og respektfuld omgangstone mellem kollegaer, beboere og pårørende. Det gør vi ved bevidst at arbejde med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og ved altid at tage udgangspunkt i et samarbejde, hvor tillid og respekt er nøgleord.

Dine kollegaer kommer med flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket bidrager til en god dynamik og et stærkt samspil, hvor vi fokuserer mere på kompetencer end på faggrupper.

Det faglige miljø er højt, og vi arbejder kontinuerligt med kompetenceudvikling for alle. Det kan både være gennem intern og ekstern undervisning samt i samarbejde med praktiserende læge og andre samarbejdspartnere.

Vi vægter aktiviteter højt – både planlagte og spontane – altid med udgangspunkt i beboernes formåen og med hjemlighed som omdrejningspunkt.

Hvad består en typisk nattevagt af?

Som en del af nattevagten får du en fast makker, og du vil også skulle samarbejde med de to andre plejecentre i Skagen. Vi ser nemlig ind i en fremtid, hvor opgaverne bliver mere komplekse, og derfor arbejder vi på tværs af plejecentrene i det, vi kalder Klynge Skagen. Ankermedet hjælper desuden hjemmeplejen med enkelte besøg om natten.

Opgaverne i nattevagten består primært af personlig pleje og praktiske opgaver. En stor del af arbejdet er at skabe ro og tryghed for vores beboere i nattetimerne. Du deltager naturligvis også i forberedende praktiske opgaver, som er med til at sikre, at døgnet fungerer optimalt for dine kollegaer i de øvrige vagter – og ikke mindst for, at beboerne oplever stabilitet og kontinuitet.

Hvilke forventninger har vi til dig?

Som uddannet SSH forventer vi, at du har viljen og evnerne til – sammen med dine kollegaer – at løfte det faglige ansvar og bidrage til høj faglig bevidsthed. Vi forventer også, at du altid er en seriøs og konstruktiv sparringspartner for dine kollegaer.

Dokumentation er væsentlig for os. Det styrker plejen af vores beboere, sikrer kontinuitet for borgere og pårørende, og hjælper os med at holde styr på fagligheden. Til dokumentation anvender vi Fællessprog III og Cura Systematic.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os kender du din vagtplan 8 uger frem, og du har mulighed for at indgive ønsker til din vagtplan for en periode på 4 uger. Vi sikrer, at du kommer godt fra start med en planlagt mentorordning samt opfølgende samtaler med din leder.

Vi lover dig, at du vil blive set og hørt i et konstruktivt samarbejde, og at vi løbende har dialoger om faglig udvikling.

Er du nysgerrig efter mere, så er du velkommen til at ringe til leder Kirsten Jensen hver dag mellem kl. 8 og 9 på telefon 51 52 40 29, eller sende en mail på kire@frederikshavn.dk.

  • Der indhentes reference efter aftale
  • Straffeattest samt kørekort skal fremvises ved ansættelse
  • Ansøgningsfrist: tirsdag d. 7. april 2026
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Kirsten Jensen Leder
Telefonnummer: 51524029
Tiltrædelse: Snarest muligt
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Skagavej, 132, 9990, Skagen

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498