Socialpsykiatrisk boform Mariested i Sæby søger pædagog eller sygeplejerske

Stillingen er på 37 timer i gennemsnit ugentligt med ansættelse 1. november 2024 eller snarest muligt.

Mariested er en socialpsykiatrisk boform med 44 pladser til borgere med psykiatriske diagnoser såsom skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og personlighedsforstyrrelse.
Vi er fysisk delt i 3 teams med henholdsvis 12, 13 og 19 borgere, disse teams er hver delt i to grupper. Stillingen er i Team Nord, der huser 12 borgere, som bor i egne lejligheder. Nogle borgere har behov for hjælp og guidning i forbindelse med personlig hygiejne.
 
Vi arbejder på Mariested ud fra et recovery-perspektiv med fokus på udvikling og selvhjulpenhed for at fremme borgerens mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Generelt skal du, som medarbejder, være med til at løse vores kerneopgave, dette gøres blandt andet ved at benytte metoderne Low Arousal (LA2) og Feedback Informed Treatment (FIT).

Mariesteds kerneopgave lyder:
”Med professionel støtte samarbejdes der med borgeren om at nå den enkeltes mål og ønsker”.

Du vil, hvis du er sygeplejerske, blive eneste af slagsen i teamet, og vil deltage i den daglige opgaveløsning på lige fod med kolleger med andre fagligheder. Der er yderligere ansat en sygeplejerske på Mariested. Som sygeplejerske vil du hjælpe og undervise ved komplekse sygeplejefaglige problemstillinger på tværs af hele Mariested.


Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads i en spændende udvikling, hvor borger indflydelse er i fokus.
  • Introforløb.
  • En tværfaglig personalegruppe, der er gode til at sparre med hinanden – hele tiden med borgeren i centrum.
  • Faglige drøftelser på fastlagte daglige refleksioner, på teammøder samt til supervision med ekstern supervisor. 


Vi søger en kollega der: 

  • Har interesse for, og gerne erfaring med psykiatri.
  • Kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer.
  • Kan arbejde fagligt differentieret i forhold til den enkelte borgers mål og ønsker.
  • Er stabil og fleksibel.
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger.
  • Har gode IT-kundskaber samt gode kommunikative evner både på skrift og i tale.
  • Kan reflektere over praksis samt give og modtage faglig feedback.
  • Kan arbejde professionelt og dermed er i stand til at fralægge sig personlige normer i arbejdet. 
  • Aktivt deltage i at skabe et fagligt og udviklende arbejdsmiljø. 

Stillingerne er i blandede vagter dag/aften – ca. halvt af hver. Der arbejdes 8 weekender på 16 uger – alle i aftenvagt. Der kan forekomme få nattevagter. 

Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest.

Ansættelsessamtaler ventes afholdt onsdag den 9/10 2024.

Yderligere oplysninger kan fås hos faglig leder Anette Lillelund, tlf.: 9845 7322 eller leder Charlotte Abildgaard Jensen, tlf.: 9845 7321.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Charlotte Abildgaard Jensen Leder
Telefonnummer: 9845 7321
Tiltrædelse: 1. november 2024
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Sæbygårdvej 36, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498