Drømmer du om et ansvarsfuldt og meningsfuldt job, hvor du arbejder med både rådgivning, sagsbehandling og udvikling inden for det specialiserede socialområde? Brænder du for at sætte borgerens behov i centrum og skabe varige løsninger for mennesker i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed? Så kan du være på vej mod et spændende job i Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune.
Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune søger en ansvarsbevidst – og gerne erfaren – socialrådgiver til myndighedsopgaver i Housing First-teamet. Målgruppen er voksne borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov for en helhedsorienteret indsats for at opnå eller fastholde egen bolig.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Socialmyndighed
Som socialrådgiver i Socialmyndighed bliver du en del af en velfungerende enhed med engagerede og kompetente kollegaer samt en stærk socialfaglig kultur. Socialmyndighed er organiseret under afdelingen Specialiserede Botilbud og består af én leder, to faglige ledere og 22 socialrådgivere.
Socialmyndighed varetager myndighedsopgaver efter servicelovens voksenbestemmelser (afsnit V) for kommunens voksne borgere inden for de specialiserede målgrupper.
Vi visiterer indsatser til borgere over 30 år samt borgere med førtidspension og er organiseret i fire teams:
Arbejdsopgaver i Housing First-teamet:
Housing First bygger på en grundlæggende tilgang om, at en stabil bolig er fundamentet for, at mennesker kan skabe positive forandringer i deres liv. Som myndighedsrådgiver har du en central rolle i den indledende fase, hvor hurtig udredning, visitation og koordinering er afgørende for, at borgeren får den rette støtte fra starten.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:
Du bliver en del af et tværfagligt Housing First-team med et tæt samarbejde mellem myndighed og udfører. Du deltager i ugentlige Housing First-teammøder samt teammøder og personalemøder i Socialmyndighed. Derudover indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb for borgerne.
Vi arbejder ud fra en fælles vision på tværs af socialområdet:
"Med afsæt i borgerens drømme, ønsker og selvbestemmelse understøtter vi, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt og i højere grad herre i eget liv."
Udredning og opfølgning sker systematisk efter VoksenUdredningsMetoden (VUM 2.0), og vi arbejder med tydelige socialfaglige afgørelser, høj retssikkerhed og et målrettet fokus på at tilbyde de mindst indgribende og – hvor det er muligt – midlertidige indsatser, som løbende følges op med henblik på at dokumentere deres effekt.
Vi forventer, at du:
Kort sagt søger vi en kollega, der er samarbejdsorienteret, beslutningsdygtig og engageret i at skabe sammenhængende og effektfulde indsatser for nogle af kommunens mest udsatte borgere.
Det kan du forvente hos os:
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ansøgerens kvalifikationer.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til områdeleder Charlotte Abildgaard på telefon 9845 6335 eller faglig leder Rikke Møller på telefon 9845 5097.
Ansøgningsfristen er 20. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 25. eller 26. august 2026.