Specialtilbuddene Koktvedparken og Koktvedstien søger 3 social- og sundhedsassistenter til nattevagtsstilling

Trives du med at arbejde selvstændigt om natten og er du uddannet SSA, så er det måske dig vi mangler i vores tværfaglige fællesskab.

Specialtilbuddene Koktvedparken og Koktvedstien i Frederikshavn Kommune opnormerer den faste nattevagtsbemanding og søger derfor 3 nye medarbejdere. 

Vi har følgende ledige stillinger på forskellige lokationer: 

  • Stilling 1: 1 fast nattevagt på 37 timer med fast tilknytning til Koktvedparken, hvor du er ansvarlig for at sikre pleje og omsorg for 31 borgere løbende igennem natten. 
    Der arbejdes efter et rul på 3 -1 - 3, med arbejde hver anden weekend, samt helligdage.
  • Stilling 2 og 3: 2 faste nattevagter på 37 timer med skiftende lokation fordelt på henholdsvis Koktvedparken og Koktvedstien igennem natten. Du vil være med til at sikre en høj standard af pleje og omsorg på begge steder. Derudover vil der være konkrete sundhedsfaglige opgaver, såsom medicindispensering. 

Fælles arbejdsopgaver gældende for begge stillinger:

  • Udføre pleje, - lejrings, - og tilsynsopgaver i henhold til borgernes individuelle behov
  • Observere og dokumentere ændringer i borgernes tilstand
  • Samarbejde tværfagligt med øvrige kollegaer for at sikre en kontinuerlig og målrettet indsats

Specialtilbuddene Koktvedparken og Koktvedstien er en del af Center for Handicap og Psykiatri

Koktvedparken er et botilbud til voksne med varig og betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Tilbuddet består af 5 huse, hvor der bor 6 borgere i hvert hus samt 1 hus med 1 borger. 

Koktvedstien er et botilbud til voksne med en væsentlig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med problemskabende adfærd og særligt psykisk sårbarhed. Tilbuddet består af 3 huse med hver 5 lejligheder. 

Fælles for tilbuddenes målgruppe er, at de har behov for intensiv omsorg, pleje, støtte og vejledning. 

Det får du hos os

  • En udfordrende og spændende arbejdsplads, hvor der i høj grad er fokus på udvikling af tilbuddet som helhed.
  • Medarbejderinddragelse herunder inddragelse af den enkelte medarbejderes kompetencer 
  • Et arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglig udvikling prioriteres
  • En grundig oplæring, hvor du til en start får kendskab til borgerne ved at møde dem i aftenvagt og efterfølgende planlægges med følgevagt med en fast nattevagt.
  • Oplæring/delegering i sygeplejefaglige opgaver samt oplæring i dokumentations - og omsorgssystem CURA.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte:

Leder – Nils Christiansen på mail nicr@frederikhavn.dk eller tlf. 2362 8063. 

Faglig leder – Koktvedstien: Vibeke Müller på mail: vimu1@frederikshavn.dk eller tlf. 30 76 38 48.

Faglig leder – Koktvedparken: Nikoline Neve Olsen på mail: nino@frederikshavn.dk eller tlf. 30 68 22 61.

Vi inviterer potentielle kollegaer til samtale torsdag d. 5. juli 2024. 
 
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse: 1. august 2024 eller snarest muligt.

Deadline for ansøgning: søndag d. 30. juni 2024.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Kontakt:
Nils Kønig Christiansen Leder
Telefonnummer: 23628063
Tiltrædelse: 1. august 2024
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Koktvedparken, 1, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498