Start din karriere som pædagogisk assistent elev i Frederikshavn Kommune

Vil du tage en uddannelse, hvor du bruger både hoved og hjerte, og hvor du gør en reel forskel for børn og unge?
Og kan du se dig selv i et job, hvor hver dag byder på nye oplevelser, ansvar og masser af læring?
Så er det måske dig, vi leder efter som pædagogisk assistentelev i Frederikshavn Kommune.

Som elev hos os får du:

  • faglig og personlig udvikling gennem hele uddannelsen, både i skole og oplæring
  • et inspirerende studiemiljø på SOSU Nord i Aalborg, hvor du møder motiverede lærere og andre elever, der brænder for det pædagogiske arbejde
  • god oplæring i dagtilbud, skoler og specialtilbud med hjælpsomme kollegaer og stærkt fællesskab
  • dygtige oplæringsvejledere, som planlægger uddannelsesforløbet sammen med dig

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du:

  • gerne vil være med til at give børn og unge en tryg, sjov og udviklende hverdag
  • er positiv, nysgerrig og aktiv i samarbejdet med både børn, kollegaer og medstuderende
  • tager ansvar, møder til tiden og forbereder dig, både i oplæring og i skolen
  • har overskud og styrke, både fysisk og mentalt, til at være i en aktiv og omskiftelig hverdag

Ansættelse, oplæring og skole
For at søge en elevplads som pædagogisk assistent (EUD eller EUX) i Frederikshavn Kommune skal du være i gang med eller have afsluttet Grundforløb 2 (GF2), som er  målrettet pædagogisk assistentuddannelsen.
Du kan læse mere om Grundforløbet og den pædagogiske assistentuddannelse her

Når du bliver ansat som elev, laver vi en uddannelsesaftale med dig, og du får elevløn under hele uddannelsen.
Du går i skole på SOSU Nord i Aalborg, og dine oplæringsforløb foregår på forskellige dagtilbud, skoler og specialtilbud i Frederikshavn Kommune.

Din ansøgning
Hvis du kan sige ja til ovenstående og tænker: “Det her kunne være min vej”, så send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller kort, hvorfor du søger elevplads i Frederikshavn Kommune.

Husk at vedhæfte:

  • eksamensbeviser
  • dokumentation for, at du har bestået eller er i gang med Grundforløb 2
  • dokumentation for tidligere uddannelser og kurser
  • meget gerne udtalelser fra tidligere jobs, fritidsjob og frivilligt arbejde

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med FOA.
Vi indhenter både straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Husk at skrive i ansøgningen, om du søger som EUD- eller EUX-elev.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Elever
Kontakt:
Trine Graarup Christensen Dagtilbudskonsulent
Telefonnummer: 98455516
Tiltrædelse: 29. juni 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498