Sygeplejerske til Sygeplejen Nord og Opland, Frederikshavn Kommune

Er du sygeplejerske, og drømmer du om nye udfordringer eller om at prøve kræfter med et helt nyt felt i et fagligt inspirerende og samarbejdsorienteret miljø? Så er dette din chance for at blive en del af vores engagerede sygeplejeteam i Frederikshavn.

Vi søger en hjemmesygeplejerske, der ønsker at blive en del af en større hjemmesygeplejegruppe, som dækker områderne Frederikshavn Vest, Frederikshavn Øst og Ravnshøj. Du får en unik mulighed for både at være en del af et Fast Team i hjemmeplejen og samtidig indgå i et større sygeplejefagligt fællesskab. Her får du rig mulighed for faglig sparring, udvikling og tværfagligt samarbejde.

Hvem er vi?
I Sygeplejen Nord og Opland bliver du en del af et team af sygeplejersker, der dækker tre områder. Vi er et godt mix af erfarne og nye kolleger, som arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og teams for at sikre den bedst mulige pleje for vores borgere samt styrke videndeling på tværs af sygeplejen og hjemmeplejen.

Vi arbejder ud fra konceptet Faste Teams, hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord. Derfor er det vigtigt, at du kan indgå som en aktiv og engageret del af plejeteamet og bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde. Du vil samtidig være et fagligt fyrtårn i gruppen, som inspirerer og vejleder dine kolleger i den daglige opgaveløsning.


Dine opgaver og din rolle
Som vores nye kollega vil du opleve en høj grad af selvtilrettelæggelse i hverdagen. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • planlægge og udføre sygeplejeindsatser med fokus på borgernes individuelle behov
  • fungere som akutsygeplejerske og spille en central rolle i forebyggelsen af unødvendige indlæggelser
  • indgå aktivt i samarbejdet i Faste Teams og være en central del af triageringen
  • delegere og følge op på opgaver i plejegruppen samt bidrage til kompetenceudvikling
  • arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang og styrke borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv


Vi tilbyder dig

  • en fast stilling på 30-37 timer om ugen med blandede dag- og aftenvagter og weekendvagt hver 2. eller hver 4. weekend
  • et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb med fokus på både personlige og faglige behov
  • et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og dialog vægtes højt
  • en arbejdsplads præget af åbenhed, humor og faglig sparring
  • kollegial opbakning og mulighed for at byde ind med dine idéer og kompetencer
  • fokus på faglig udvikling samt inddragelse i beslutninger og opgaveløsning


Hvem er du?
Vi leder efter en sygeplejerske, der:

  • er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring fra hjemmesygeplejen, men det er ikke et krav
  • kan håndtere komplekse sygeplejefaglige opgaver og bevare overblikket i akutte situationer
  • arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation
  • trives med forandringer og har en positiv tilgang til nye måder at arbejde på
  • brænder for faglig udvikling og tværfagligt samarbejde og aktivt bruger sine kolleger til sparring
  • har evnen til at være et fagligt fyrtårn og en rollemodel, der inspirerer og vejleder kolleger
  • er fortrolig med IT og har kørekort


Opstart og praktisk information

  • Ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt derefter
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Straffeattest skal fremvises, og vi indhenter referencer efter aftale.


Vil du vide mere?
Så tøv ikke med at kontakte leder Ann Neergaard Nielsen på telefon 98 45 51 10 eller via mail på arnv@frederikshavn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i et team, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Ann Neergaard Nielsen Leder
Telefonnummer: 9845 5110
Tiltrædelse: 1. december 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Ingeborgvej, 1, 9900 Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498