Tandlæge til Frederikshavn Kommunale Tandpleje

Vil du være med til at skabe sunde smil og trygge tandlægeoplevelser? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en tandlæge til Frederikshavn Kommunale Tandpleje med ansættelse fra 1. maj eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 35 timer ugentligt, men timetallet kan tilpasses individuelt. Kombination med privat regi kan ligeledes drøftes.

Hvem er vi?

Hos os får du en arbejdsplads med stærkt kollegaskab, moderne rammer og mulighed for at løse mange forskellige typer tandlægeopgaver.

Vi står for tandplejen til ca. 10.500 børn og unge (0–21 år) og varetager samtidig ortodonti samt behandling af voksne inden for special-, social- og omsorgstandplejen.

Det betyder, at du som tandlæge hos os får en varieret hverdag – fra børn og unge til borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Du får også mulighed for at arbejde med narkosebehandlinger og komplekse forløb i et stærkt tværfagligt setup.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for arbejdet med børn og unge – og møder dem med tålmodighed, ro og tydelig kommunikation
  • kan skabe tryghed og god dialog med både børn, forældre og øvrige patienter
  • trives med ansvar, selvstændighed og samarbejde på tværs af fagligheder
  • er stærk i forebyggelse og kan formidle gode vaner på en måde, der motiverer familierne

Om jobbet

Du bliver en del af et imødekommende team, hvor både faglighed og arbejdsglæde er vigtige værdier.

Din base bliver vores centrale klinik i Frederikshavn, og jobbet rummer både behandling af børn og unge samt timer i vores specialklinik Smilla.

Praktisk info

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen?
Så kontakt overtandlæge Christian Roliggaard Madsenchma02@frederikshavn.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest før ansættelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Christian Roliggaard Madsen Tandlæge
Telefonnummer: 21260998
Tiltrædelse: 1.maj eller efter nærmere aftale
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Hangaardsvej, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498